90-årsdagen for mordet på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev igen i år en kæmpe mani-festation. Et godt stykke over 10.000 deltog i det traditionelle optog

Næsten så langt mod øst man kan komme i den berlinske bydel Lichtenberg ligger den såkaldte 'Socialistkirkegård' Friedrichsfelde. Her har igennem hele det 19. århundrede Tysklands mest berømte kommunister og socialister fundet deres sidste hvilested.
I 1990 begyndte komunister, anti-fascister, og mange andre progressive mennesker at valfarte til stedet den anden søndag i januar for at mindes mordet den 15. januar 1919 på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.
Således også i år, hvor mennesker i titusindevis havde sat hinanden stævne på Frankenfurter Tor. Revl og krat var af gårde. Politikere, kunstnere og aktivister heppede fra lastbilernes lad.

Menneskeslangen
Præcis klokken 20 minutter over 10 satte menneskeslangen sig i bevægelse med retning mod Socialistkirkegården, flankeret af et halv hundrede politifolk i uniform. Solen skinnede fra en skyfri himmel, mens kulden knugede Berlin i sit frostgreb.
Langsomt begav det farverige optog sig de fire kilometer ad Frankenfurter Allee til kirkegården i Gudrunstrasse. Overalt blafrede store bannere, røde faner, håndmalede skilte og små flag.
Fra lastbiler og små trækvogne blev der holdt taler om Lenin, anti-imperialismen, krisen og den fascistiske fare.
Andre sang for til Brechts 'Einheitsfrontlied', ledsaget af en medbragt bas og et trommeband. For hver ti meter skiftede lydbilledet som et hørbart bevis på den progressive bevægelses mangfoldighed.
De mange udenlandske gæster satte sin kolorit. Bagerst i optoget råbte 30 røde nordmænd slagord om Mao, Ho Chi Minh og den internationale solidaritet. Længere fremme forbandede grækere fra KKE (Grækenlands kommunistparti) Karamanlis-regeringens overgreb.
En stor gruppe med palæstinensiske flag rappede fra en lastbil på arabisk, mens andre råbte slagord for Gaza og imod Israels bombardementer. Fra Kurdistan var der flag og vimpler.
Også Danmark viste sig frem. Omkring 200 danskere deltog i demonstrationen. Blandt andet havde Kommunistisk Parti sendt to busser til Berlin med folk og faner. Også SUF havde sendt en bus.
Undervejs havde driftige berlinere lavet små boder langs ruten med varme pølser og kolde drikke. Andre solgte nelliker, som traditionen tro bliver lagt ved de mange grave eller mindestene i Socialistkirkegården.

De døde maner
Fremme ved Friedrichsfelde opløstes demonstrationen i al stilfærdighed. På pladsen foran indgangen til mindepladsen stod små boder som altid skulder ved skulder. Her tilbød aktivister i enhver afskygning alt, fra varm vietnamisisk the til berlinsk ærtesuppe, fra øl og snaps til bøger og abonnementer.
Andægtigt fortsatte deltagerne i små klynger frem til Rosa og Karls mindesten, en enorm granitblok med teksten 'Die Toten mahnen Uns' (de døde maner os). Her hobede de røde nelliker sig op - til sidst i en halv meter høj bunke.
En høj ung mand lagde uendeligt forsigtigt en nellike på hver mindeplade. Så rejste han sig langsomt, bukkede lidt kluntet og tørrede sig hurtigt over øjnene. Så forsvandt han i mængden.
Arrangørerne af selve mindehøjtidligheden anslår, at 80.000 benyttede sig af lejligheden til at besøge 'Socialistkirgegården', mens langt over 10.000 gik med i det anti-fascistiske optog.