Den græske dramatiker Euripides` (ca. 480-406 fvt.) skuespil ¤¤Ifigenia i Aulis¤¤ handler om retfærdighed, frihed, tro og det enkelte individ i forhold til massen
Det Kongelige Teater farer nu land og rige rundt med en stjernespækket besætning for at spille dette magnetiske drama om kongen, der får valget mellem at ofre sit land eller sin datter. Se hvornår det sker i dit område på www.kglteater.dk.
Ifigenia i Aulis. Det Kongelige Teater. Landsturné 11. januar - 6. februar 2009.
Da kunsten kom til Aarhus
Knap så gammel er Aarhus Kunstmuseum, der åbnede den 6. januar 1859. Det fejrer ARoS med en jubilæumsudstilling, der viser datidens national-liberale tanker med vægt på skildringer af nationale historiske begivenheder, bøndernes folkeliv, det danske landskab og skildringer fra datidens dannelsrejser til udlandet.
Aarhus Kunstmuseum Anno 1859. 150 års Jubilæumsudstilling. 6. januar - 22 marts 2009 - læs mere på www.aros.dk.
Kunsten stiger stadig i Århus
Er man mere til moderne billeder, så havde Galleri Image i Vestergade igår fernisering på Tomas Lagermand Lundmes udstilling 'Working Class Hero'. Han blander fotografi, tekst og collage i en sælsom, dragende fortælling om hverdag, politik, tro, ansvar og moral.
Samme sted viser Jacob Borges` værk 'One Year in Two Confined Spaces'. Det består af to identiske par gummisko købt på samme tidspunkt. Det ene par er blevet gemt i deres æske i et år, og det andet par er blevet brugt af Jacob Borges i alle kunstrelaterede situationer gennem samme år.
Familiedrama
I januar måned kan folk fra Fyn opleve fire-års eleverne fra Skuespillerskolen ved Odense Teater opføre 'Vangså'. Stykket, der er skrevet specielt til skuespilspirerne, handler om fire unge halvsøskendes forsøg på at genskabe 'barndommens paradis', og om en far der sagde familien op for at leve i ensomhed. Måske ikke så tosset endda.
Vangså. Odense Teater. 8. januar - 27. januar 2009.
Opdag Slotsholmen
De flester forbinder sikkert Slotsholmen i København med Folketinget og Statsministeriet. Men øen huser seks store kulturseværdigheder, som nu tilbyder en fællesbillet. For 60 kr. får man adgang til Thorvaldsens Museum, Tøjhusmuseet, ruinerne under Christiansborg, Den sorte Diamants udstillinger, Dansk Jødisk Museum og Teatermuseet i Hofteatret.
Oplev Slotsholmen for 60 kr. Læs mere på www.oplevslotsholmen.dk.
Skagen under Anden Verdenskrig
I går slog Skagen By- og Engsmuseum dørene op for en udstilling om livet i Skagen under besættelsen. Da de tyske tropper ankom den 9. april om eftermiddagen, ændrede den driftige fiskerby sig med ét slag. Udstillingen er del af et nyt initiativ - Månedens historie - som afholdes hver onsdag eftermiddag og er gratis for museets gæster.
Skagen under Anden Verdenskrig. Månedens historie fortælles hver onsdag i januar kl. 13.00-13.30. Skagen By- og Egnsmuseum.
Manga! Japanske billeder
En lille måned endnu kan man nå at se Louisianas udstilling om det 200 år gamsle japanske tegneseriefænomen Manga med den globale fascinationskraft. Manga spænder vidt og behandler emner som krig og kærlighed, erotik og mytologi, science fiction og hverdagsliv. Her mødes alle dele i japansk kulturliv.
Manga! Japanske Billeder. Louisiana i Humlebæk. Til den 8. februar 2009.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278