Alle Fassbinders film er lavet med stor psykologisk dybde og indsigt i menneskers adfærd og behov. På 13 år skrev og instruerede han 60 film og 30 teaterforestillinger

af Bjarne Nielsen
Rainer Werner Fassbinder (1945-82) var både film- og teaterinstruktør og måske filmhistoriens mest produktive kunstner. På 13 år skrev og instruerede han 60 film og 30 teaterforestillinger. Han medvirkede desuden som skuespiller i flere af filmene.
Fassbinder var et barn af krigssammenbruddets Tyskland og voksede op i en familie, hvor hjemmet var fyldt af flygtninge fra øst. Da faderen forlod hjemmet, da Rainer var fem år gammel og moderen ofte var hospitalsindlagt med krigsrelaterede lidelser, var han tit overladt til sig selv.
Det betød, at han gik oftere i biografen end i skole, hvilket man forstår når klassekvotienten var på 100 børn og han sad bagerst. Han voksede således op i en blanding af stor frihed og forladthed, hvilket afspejler sig ved, at han i en del af sine film lader Kris Kristoffersons sang 'Me og Bobby McGhee' citere med omkvædet 'Freedom`s just another word for nothing left to loose'.

Filminstruktør
Hos faderen, der havde lægepraksis blandt Münchens prostituerede, og som trækkerdreng i Køln efter flugt fra kostskolen, lærer Fassbinder at sex og følelser er varer, man kan handle med. Således kan der trækkes klare paralleller mellem hans barndom og ungdom og filmen Berlin Alexanderplatz.
I 1962 var han medforfatter til manifestet Oberhausen, der blev grundstenen i Das neue Kino.
Han begyndte i 1967 i Münchens Action-Theater og i 1969 debuterede han som instruktør med filmen 'Kærlighed er koldere end døden'.
Hans karrieres ti første film var for et snævert publikum. Senere søgte han at realisere drømmen om at 'lave film, der er lige så vidunderlige og alment forståelige som Hollywood, men ikke så forløjede'. Om han nåede dette kan nok diskuteres, men med de to tv-serier 'Otte timer er ikke hele dagen' og 'Berlin Alexanderplatz' samt filmen 'Angst æder sjæle' lykkedes det ham at nå millionpublikummet.
'Otte timer er ikke hele dagen' tager udgangspunkt i en traditionel tysk familie, med deres problemer og glæder i hverdagen. Her afspejles 70`ernes køns - og arbejdskampe. Serien viser at når man står sammen, kan man ændre sine livsvilkår.
Da serien blev mere og mere politisk, sløjfede vesttysk tv tre planlagte afsnit, og bekræftede Fassbinder i samfundets undertrykkelsesfunktion.

Psykologisk dybde
Fassbinder lavede to kvindefilm 'Petra von Kants bitre tårer' og 'Martha', der sammen med fremmedarbejderdramaet 'Angst æder sjæle' udtrykte hans livs motto: 'Man må lære at elske uden at kræve`.
I terroristfilmene 'Mutter Küsters himmelfart' og 'Den tredje generation' udtrykker han sin dobbelthed til terroristerne. På den ene side forstår han deres desperation over samfundsforholdene, på den anden side at de har samme kyniske og fremmedgjorte forhold til deres medmennesker som den kapitalisme, de vil gøre op med.
Alle Fassbinders film er lavet med stor psykologisk dybde og indsigt i menneskers adfærd og behov.
Fassbinder var anarkist og tydeligt inspireret af Freuds tanker og den tragiske binding der er mellem samfundet og dets oprørere. Han døde som 37-årig af 'en overdosis arbejde'.

Anvendt litteratur:
www.leksikon.org
Chr. Braad Thomsen: I Fassbinders spejl
Chr. Braad Thomsen: Rainer Werner Fassbinder
www.fassbinderfoundation.de