23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

En guide til Bob Dylan

En guide til Bob Dylan

Tirsdag, 06. januar, 2009, 00:00:00

Guiden til Bob Dylans plader er en kærlig og kritisk rejse gennem nyere amerikansk musik, i sporet af en kunstner der aldrig er faldet til ro eller til patten

af Bjarne Nielsen
Måske er Bob Dylan den moderne musiks vigtigste person. Under alle omstændigheder fylder hans musik og plader så meget, at det er prisværdigt, at digteren Asger Schnack og filmmageren Christian Braad Thomsens gennemgang af hans pladeproduktion nu udkommer i en tredje revideret og helt opdateret udgave. Siden første udgaven er der kommet hele tyve albums til!
Dylan, der som få har spejlet og formet sin tid, er i dag helt på toppen og i gang med sin Never Ending Tour verden rundt.
Schnack og Braad Thomsen tager udgangspunkt i pladerne, der startede med albummet 'Bob Dylan' fra 1962, og de seneste år har bragt mesterværker som 'Time Out of Mind' (1997), 'Love and Theft' (2001) og 'Modern Times' (2006), som om nødvendigt har befæstet hans position kunstnerisk. Han er nu oppe på 60 albums inklusiv opsamlings- og liveplader.
Bogen er en kærlig og kritisk rejse gennem nyere amerikansk musik, i sporet af en kunstner der aldrig er faldet til ro eller til patten. På evig søgen efter nye muligheder. Den er spækket med detaljer for såvel hardcore dylanloger som nybegyndere.
Boget er skrevet med hjerte og en unik indsigt, der tillader mange personlige og originale tolkninger. Forfatterne fortæller desuden løbende om myterne, der altid har klæbet sig til Dylan. Spændende er også registret om Dylans optræden på andres plader, ofte under pseudonym.
Alle pladecovers er gengivet i farver, ligesom der bagerst i bogen er en liste over alle de musikere, der medvirker på pladerne.
Bogen er sammen med Karsten Jørgensens 'Bob Dylan leksikon' fra 2000 et must. Derudover henviser bogen også til mesterens hjemmeside www.bobdylan.com

Chr. Braad Thomsen og Asger Schnack: Bob Dylan - en guide til hans plader. 3. udgave. 400 sider, illustreret med farvereproduktioner. 299 kr. Forlaget Tiderne Skifter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur