I de sidste år er en moderne religionskritik blomstret op. I 2002 dannedes Ateistisk Selskab, og 2006 afholdtes en konference, ¤¤Gudløs¤¤

af Eigil Nielsen
I en tid, hvor de reaktionære politiske kræfter har fået mere at sige, har religionen også fået øget indflydelse i samfundet. Denne udvikling har fået yderligere grobund på baggrund af islams fremtræden i Danmark. Ateismen - den gudløse overbevisning - har samtidig fået dårligere kår.
Som en reaktion herpå er en moderne religionskritik blomstret op. I 2002 dannedes Ateistisk Selskab, og 2006 afholdtes en konference, 'Gudløs', og bogen 'Gudløs! - Religionskritik i dag' må vel betragtes som en opfølgning af konferencen.
I bogen giver forskere og forfattere på meget forskellige områder deres bidrag til en drøftelse af baggrunden for, at der eksisterer religion. Og de argumenterer for, at det moderne, tænkende menneske er bedst tjent med ikke at tro på nogen gud.
Forfatterne er politologer, filosoffer, idehistorikere, teologer og andet, og at læse og forstå dem er ofte en krævende proces. Der er henvisninger til græske filosoffer, hovedsagelig Platon og mere nutidige tænkere. Karl Marx nævnes flere gange.

Menneskehedens ulykke
Karl Marx er jo kendt for at have skrevet, at religion er opium for folket. Folk bruger religionen som en trøst i en umulig verden. Desuden kan magthaverne bruge den som politisk instrument til at holde folk nede.
Samme tankegang udtrykkes hos flere af forfatterne ud fra deres respektive ståsteder. Religionen gør menneskene ufrie i deres tænkning, idet religiøs dogmatik og respekten for en bestemmende gud kommer til at stå som en hindring for en videnskabelig erkendelse af verden.
Religionssociolog Tina Magaard citerer den nordafrikanske, marxistisk-inspirerede forfatter Kateb Yacine, som mener: 'De tre monoteistiske religioner er menneskehedens ulykke. De er dybt fremmedgørende.'
Yacine er en af de personer - for det meste fra Iran eller Nordafrika - der udtrykker en ateistisk holdning - naturligvis i eksil og fortrinsvis over internet. Det er en holdning, der kan være livsfarlig i et fundamentalistisk muslimsk miljø, og derfor må man efter Tina Magaards mening give disse kritikere al mulig støtte.
Nogle kunne undlade det for ikke at støde nogle muslimer!

Kritisk tilgang
Religiøse mennesker dækker sig ofte ind med erklæringen om, at man ikke må krænke deres følelser med en kritik af deres tro, men religionshistorikeren Tim Jensen skriver, at han som forsker og person finder en distanceret, analytisk og kritisk tilgang til religion mere passende og naturlig end en ærbødig.
Netop det ærbødige finder man ikke i den tegneserie, der flere gange afbryder den intensive læsning. I tegneserien sidder Jesus og Muhamed på en bar og funderer over religiøse spørgsmål, mens barpigen undertiden blander sig med helt fornuftige betragtninger.
Jamen, kan vi klare os uden religionen til at oprette en god samfundsmæssig moral, kan man spørge.
Ja, skriver idehistorikeren Malene Busk, idet hun citerer FN`s Human Development Report, 2005: '!jo mindre alvorligt religion tages i et samfund, jo bedre vækstbetingelser har det for udvikling mod glædeligere tilstande: mindre vold, mindre kriminalitet, mindre sexisme, højere levealder, flere rettigheder, mere skolegang, bedre forskning, større økonomisk lighed, mere tolerance osv.'
Med bogen er der lagt op til yderligere beskæftigelse med det væsentlige emne.

Gudløs! Religionskritik i dag. Antologi. Redigeret af Malene Busk og Ida Crone. 234 sider. 225 kroner. Forlaget Tiderne Skifter.