20 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kulturhuset Loppen fredes

Kulturhuset Loppen fredes

Fredag, 19. december, 2008, 00:00:00

En af Christianias mest berømte bygninger, kulturhuset Loppen, skal fredes

Efter Christianias opståen hed det første spillested på grunden Christianias Viking Jazz Club, der blev indviet i maj 1973. Så skiftede stilen og navnet til Loppen, efter loppemarkedet i stueetagen. Det har i mange år også rummet spisestedet Spiseloppen.
I forbindelse med fredningssagen har blandt andet Københavns Bymuseum og fristaden anført, at en fredning ville sætte en stopper for det populære spillesteds udvikling. Det har Kulturarvsstyrelsen, der er fredningsmyndighed, afvist. Også Det Lille Krudthus og Multihuset fredes i samme ombæring. Dermed er der nu hele 14 fredede bygninger på Christiania.


Musiker nej til tortur
CIA har i knap 20 år anvendt musik som pressionsmiddel over for fanger, blandt andet på Guantanamo-basen. Det er en række musikere stærkt utilfredse med.
Musik som tortur blev blandt andet brugt af CIA, da de for cirka 20 år siden, skulle have Panamas diktator, Noriega, til at overgive sig.
Nu melder musikverdenen sig ind i krigen for fuld styrke, skriver Jyllands-Posten.
Bruce Springsteen har tidligere proklameret, at han er vred over at 'Born in the USA' bruges som torturinstrument, og at sangen har mistet værdi efter at den er blevet brugt som pressionsvåben.
I anledning af menneskerettighedsdeklarationens 60-års dag, bliver han nu bakket op af en række andre prominente kunstnere.
Kampagnen 'Zero db', der repræsenterer over 30 indsatte i Guantanamo fangelejren, er blevet præsenteret for kampagnen.


40 millioner kr. til rockmuseum
Størstedelen af finansieringen af landets første rockmuseum, der skal ligge i Roskilde Kommune, er på plads.
Efter planen skal rockmuseet åbne i 2012.
- Dansk Rockmuseum kombinerer det bedste fra traditionelle museer med oplevelsescentre, som appellerer bredt. Der bliver mulighed for både lærerige og sjove oplevelser for besøgende i alle aldersgrupper, siger direktør i Arbejdsmarkedsfonden, Torben Hinrichsen, der har kastet 40 millioner kroner i projektet.
Rockmuseet skal efter planen ligge i den nye bydel Musicon, der skabes over for festivalpladsen i Roskilde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur