Diego Maradona er en sammensat person, som både drømmer om fodbold og en højere retfærdighed i tilværelsen. Men det er svært at komme ind under huden på ham

af Mikael Strandbech
Allerede som elleve årig var Diego Armando Maradona kendt over hele Argentina på grund af sin næsten overjordiske fodboldstekniske kunnen og en udtalelse i nationalt tv: 'Jeg har to drømme. Jeg vil spille VM, og jeg vil vinde med Argentina'.
Og begge dele skulle gå i opfyldelse fjorten år senere i 1986 under VM i Mexico, hvor han tilmed fik hjælp af 'Guds Hånd'.
Filminstruktør Emir Kusturica, der tidligere har lavet prisbelønnede film som 'Livet er et mirakel' (2005) og 'Underground' (1995) havde mindst to grunde til at lave denne film om drengen Diego, der startede sit liv i ekstrem fattigdom, for siden at blive feteret fodboldhelt, narkoman, helgenforklaret og senest landstræner for det argentinske landshold.

En højere retfærdighed
Den første grund var de mål, som Maradona scorede mod England i VM- finalen i 1986, som ledte til at Argentina blev verdensmester.
Kusturica så sejren som et tegn på at retfærdighed fandtes. Samtidig som VM-finalen blev spillet, pågik Falklandskrigen mellem England og Argentina, og derfor var der langt mere på spil end bare fodbold. Men også fordi både Serbien, som Kusturica kommer fra, og Argentina begge var smadret af Den internationale Valutafond efter at have lånt penge der.
Sidstnævnte er også forhold, der ikke er gået Maradonas næse forbi. I filmen ser vi, overraskende for i hvert fald undertegnede, en meget politisk person.
Vi ser en lykkelig Maradona med familie på besøg hos hans store forbillede Fidel Castro. Vi ser en indigneret Maradona tale under en Stop Bush-kampagne sammen med Hugo Chˆvez og Evo Morales. Maradona fortæller også, at det var afgørende for ham, at der var arbejderklubber, han spillede for under sin aktive karriere.

Under huden
Den anden grund til, at filminstruktør Emir Kusturica lavede filmen om Maradona var, at selvom han havde læst og hørt utallige interviews med fodboldlegenden, var han aldrig nået helt ind under huden på ham.
Om Kusturica og vi gør det i denne film er tvivlsomt. Dertil er Maradona, der i sit hjemland dyrkes som den hellige messias, for kompleks, og for indfanget i sin egen myte, men også forståeligt selvbeskyttende.
'Jeg er en skuespiller', siger Maradona på et tidspunkt i filmen. Så selv om en angrende Maradona fortæller om sit narkotikamisbrug, og om sine svigt overfor sin nære familie, sine aversioner mod magtmisbrug, fanger vi ham aldrig helt.
Derfor kan denne anmeldelse passede slutte med et citat af en anden sportslegende, bokseren Muhammed Ali: I float like a butterfly and string like a bee (Jeg svæver som en sommerfugl og stikker som en bi).

Maradona. Instruktion. Emir Kusturica. Premiere i dag.