Den nuværende krise ville ikke have overrasket Karl Marx. Han havde studeret finanskapitalens udvik-ling, han havde oplevet de økonomiske kriser 1846/47 og i 1857/58. Også disse kriser havde haft et udgangspunkt i fejlslagne spekulationer

af Gerd Callesen
Ingen med sin fornuft i behold vil tro, at man kan finde løsningen på den nuværende finanskrise i Kapitalen. Ikke desto mindre ville den nuværende krise ikke have overrasket Karl Marx. Han havde studeret finanskapitalens udvikling, han havde oplevet de økonomiske kriser 1846/47 og i 1857/58. Også disse kriser havde haft et udgangspunkt i fejlslagne spekulationer, i bank- og børsfolks reaktioner på deres egen griskhed parret med inkompetence.
Marx` teori om den kapitalistiske produktionsmåde er imidlertid tænkt som en kriseteori og skal forstås som sådan. Blandt andre opfattede Rosa Luxemburg Kapitalens andet bind som grundlaget for en teori om de krisebevægelser, der med cyklisk betingede mellemrum ryster kapitalismen.
Undertitlen på det foreliggende bind er da også Kapitalens cirkulationsproces. Det er en videnskabelig undersøgelse, ikke et agitatorisk værk som Engels med rette bemærkede. Hvad vi kan læse i det er, at kapitalismen igen - dengang som nu - var ved at ændre struktur, idet forholdet mellem industri-, handels- og finanskapital var og er i forandring.

Kun Engels kunne videreføre arbejdet
Efter Karl Marx` død i marts 1883 meddelte hans to døtre, Laura Lafargue og Eleanor Marx, Friedrich Engels, at Karl Marx havde bestemt, hvad der skulle ske med hans skriftlige efterladenskaber.
Der forelå ikke et skriftligt testamente, så det, de kunne fortælle, var af betydning. Laura Lafargue hævdede, at Marx mundtligt havde bestemt, at hun skulle overtage hans materiale og oversætte Kapitalen til engelsk og skrive Første Internationales historie. Eleanor Marx fortalte derimod, at Marx havde sagt, at hun og Engels skulle forsøge at få noget ud af de efterladte manuskripter, specielt manuskriptet til bd. to af 'Kapitalen'.
Engels var nu i en knibe: i virkeligheden var han den eneste, der kunne overtage arbejdet med at afslutte arbejdet med manuskripterne. Døtrene kunne hjælpe til, og det viste sig, at Eleanor Marx ydede en vigtig indsats ved oversættelsen af bind et til engelsk i 1887. Men først gjaldt det om at få forliget modsætningerne mellem døtrenes udsagn. Det lykkedes Engels med diplomatisk behændighed.

Materialet blev registreret
Først skulle dog det efterladte materiale gennemses og ordnes. Det var i en syndig uorden, og manuskriptet til bind to var ikke kun et manuskript, men bestod af otte uafsluttede udkast.
Engels havde dermed allerede udelukket to tidligere manuskripter fra tiden før 1865. De øvrige, skrevet mellem 1865 og 1881, indgik i større eller mindre omfang i det endelige manuskript. Nogle erstattede således tidligere skrevne udkast, dog således at disse blev inddraget i udarbejdelsen.
Engels bestemte sig af indlysende grunde til så vidt overhovedet mulig at bruge de sidst skrevne dele til at samarbejde det endelige redaktionelle manuskript (dette manuskript er ligeledes bevaret og udgivet i MEGA bd. II/12 - anmeldt i Arbejderen 29. marts 2006).
Som det viste sig, var det trods alt en overkommelig opgave. Engels bearbejdede de forskellige dele i tiden fra juni 1884 til februar 1885. Redigeringen var ikke dermed endeligt afsluttet. Engels indarbejdede flere rettelser efter afleveringen, og bindet udkom i den endelige form juli 1885 - to år og fire måneder efter Marx` død. Det første oplag var udsolgt i 1893, og Engels foretog enkelte mindre rettelser i anden udgave. I introduktionen til bindet er disse ændringer beskrevet.

Reaktionen på udgivelsen
I tiden mellem første og andet oplag var der udkommet to oversættelser af bindet.
Den første var en russisk udgave, hvis indhold Engels måtte tage stilling til. På grund af den strenge censur i Rusland måtte det overvejes, hvilke udsagn man kunne komme igennem med. Engels gik med til at skære i forordet, som havde tydelige socialistiske tendenser. Marx` tekst blev dog ikke forandret, og oversættelsen udkom i slutningen af december 1885.
Desuden publiceredes i 1888 den danske oversættelse; hidtil har det ikke kunnet påvises, at Engels eller det tyske forlag havde noget med denne oversættelse at gøre. Planerne om at udgive en engelsk og en fransk oversættelse blev ikke realiseret i Engels` levetid.
Mens vi for tiden kan iagttage en ny interesse for Marx på grund af det økonomiske systems 'renselsesproces', var interessen i samtiden ikke overvældende. Engels var ikke imponeret af de anmeldelser, der især i tysksproget avis- og faglitteratur kom som reaktion på bindet.
Der kom dog anmeldelser både i den tyske og russiske fagpresse - i Danmark udgjorde omtalen i dagbladet Social-Demokraten en meget enlig svale. Den borgerlige videnskab havde ikke noget at sige i denne forbindelse. Om det skyldes dennes manglende forståelse af indholdet, eller om den var vaks nok til at forstå, at socialismen var dens arvtager, kan ikke afgøres i dag. Vi må nøjes med at konstatere, at der skulle gå mange år, før en seriøs diskussion af marxismen begyndte i Danmark - universiteternes fagøkonomer har kun undtagelsesvis haft noget at sige i den sag.

Teoriens 'afslutning'
Da første bind var udkommet i 1867 var Marx` vurdering, at de efterfølgende dele, altså det som vi i dag kender som bind to og tre og 'teorier om merværdien', nærmest var færdige. Det var hans optimistiske opfattelse, at de ville udkomme i løbet af de næste to år. Men allerede bind et havde klart vist, at der var uafklarede problemer, som satte sig spor i de efterfølgende udgaver på tysk og fransk.
Endnu større blev problemerne i bind to og tre - det påtænkte fjerde bind, 'teorier om merværdien', var tænkt som en gennemgang af de tidligere forsøg på at bestemme merværdiens karakter.
Det er her, vi skal finde årsagen til, at Marx ikke fik afsluttet hele manuskriptet: i arbejdet dukkede der konstant nye delproblemer op. Marx var for meget af en videnskabsmand til at springe over, hvor gærdet var lavest.
Han forsøgte i mange nye tilløb at få greb om tendensen i udviklingen. Med dette formål for øje inddrog han matematik, geologi og andre naturvidenskaber ind i arbejdet for med hjælp fra disse forholdsvis nye videnskabelige discipliner at kunne analysere den økonomiske verdens afhængighed af blandt andet naturen.
Det lykkedes ikke for ham, det er ikke lykkedes for andre siden, selv om hjælpemidlerne i dag er mange gange bedre end dem, Marx og efter ham Engels havde til deres rådighed.
Marx skabte grundlaget for analysen af det kapitalistiske system, Engels fremlagde torsoen til denne analyse i en bearbejdet form, der gjorde det muligt at arbejde videre med teorien. Udgivelsen af samtlige manuskripter i MEGA giver os i dag chancen for at forstå teorien og dermed gribe ind i virkeligheden.

Udgivernes arbejde
Det foreliggende bind er i hovedsagen udarbejdet på Tohoku-universitetet Sendai i Japan, med bidrag fra tyske eksperter.
Dette understreger på ny den betydelige interesse for Marx` arbejde, der findes i Japan. Der er i den sammenhæng blevet afholdt flere konferencer, hvor problemerne ved udgivelsen af manuskripterne er blevet diskuteret. Konferencerne har ført til, at disse manuskripter atter er blevet taget op i den internationale diskussion, hvilket kun delvis genspejles i litteraturregistret.
I introduktionen til bindet analyseres manuskriptet og udgivernes arbejde beskrives. Det fremgår af disse afsnit i introduktionen, at Engels nogle gange måtte overtage problemer, som Marx ikke havde kunnet afklare, og lade dem være uafklarede. Der findes således modsætninger i bindet. Endvidere indeholder det omfattende anmærkninger og registre, der letter forståelsen meget.

Karl Marx: Das Kapital. Kritik der politischen Ökonomie. Zweiter Band, Hamburg 1885. Redigeret af Izumi Omura, Keizo Hayasaka, Rolf Hecker, Sejiro Kubo, Akira Miyakawa, Kenji Mori, Sadao Ohno, Regina Roth, Shinya Shibata og Ryojiro Yatuyanagi. IX,795 s., Akademie Verlag, Berlin 2008, Û 158.-, ISBN 978-3-05-004174-2.

MEGA
Marx-Engels-Gesamtausgabe, MEGA, er en udgivelse af Marx' og Engels' samlede efterladte skrifter og manuskripter på originalsprogene.

MEGA er sammensat af fire afdelinger:
I. afdeling: alle trykte tekster, artikler, afhandlinger, anmeldelser og udkast til disse tekster.
II. afdeling: Kapitalen med dens forarbejder startende med de økonomiske manuskripter fra 1857/1858.
III. afdeling: Brevvekslingen mellem Marx og Engels og mellem tredjepersoner og Marx og Engels.
IV. afdeling: alt det øvrige efterladte materiale, især afskrifter fra andres bøger, notater, boglister, notesbøger.

>