For 436 år siden opdagede den danske astronom Tycho Brahe det, der viste sig at være en kollapsende stjerne - en supernova - i stjernebilledet Cassiopeia
Stjerneeksplosionen kunne ses i over et år, så var den væk, men her i år 2008 er `lysekkoet` fra eksplosionen endelig nået inden for teleskopvidde af planeten Jorden, skriver Politiken.
Det oprindelige lysskær fra 1500 tallets kraftige energiudladning lyste stærkere end Venus, og det var den `stjerne`, som Tycho Brahe havde i stjernekikkerten. Men lysskæret dengang blev reflekteret i støv fra interstellare skyer i himmelrummet, og det er genskinnet herfra, der nu kan ses med en planmæssig rejseforsinkelse på 436 år.
European Film Awards 2008
Den store Film Awards der for første gang blev afholdt på dansk grund, blev en kæmpesucces for italienske film.
Den italienske film 'Gomorra' hjemtog i alt fem priser, medens Judi Dench modtog en `Lifetime Achievement Award` og dogmebrødrene Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring modtog en særpris for deres bidrag til filmkunsten.
'Gomorra' skildrer den napolitanske mafia set fra bunden af samfundet. Filmen, der er blevet til på baggrund af Robert Savianos journalistiske bog 'Mafia i Napoli' og indstillet til en Oscar, modtog priserne for året bedste europæiske film, bedste instruktør, bedste fotografering samt bedste mandlige hovedrolle, der spilles af Toni Servillo.
Søndagsfilm fremover
Ifølge DR`s planlæggere får vi i 2009 får vi dansk tv dramatik om PET og livvagter.
2010 byder på nye afsnit af 'Forbrydelsen', og i 2011 får danskerne et kig indenfor hos spindoktorer og politikerne på Christiansborg, med den nye serie 'Borgen'.
Første premiere er nytårsdag, hvor DR skruer op for 'Livvagterne. Forfatterne bag serien er Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der også stod bag populære og Emmy belønnede krimiserier som 'Ørnen' og 'Rejseholdet'.
Denne gang er det terror, der er omdrejningspunktet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278