26 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Guitaristernes Jul af Line Knutzon

Guitaristernes Jul af Line Knutzon

Tirsdag, 09. december, 2008, 00:00:00

Strengene var ikke helt stemte på ¤¤Guitaristernes Jul¤¤, men den absurde komik var til tider skrigende morsom

af Nick Bruun
Line Knutzon er en af de store nulevende danske dramatikere, med en allerede meget stor produktion bag sig. Stilen er ny absurd/komisk teater, altid med udgangspunkt i det samfund vi lever i og problematikker i det.
Og Knutzon leger med sproget og sætter det sammen på nye og overraskende måder. Stykkernes universer er virkeligheden tvistet og anskuet fra sjove/skæve vinkler.
I 2005 havde hendes stykke 'Guitaristerne' premiere. En meget forskelligartet gruppe guitarister mødes om den afdøde vise- og 12-tone-kunstner John Hansen og giver en mindekoncert.
Og nu er to`eren kommet - 'Guitaristernes Jul'.

På p-pladsen
Scenen er sat på P-pladsen under et højhus. December. Stiv af kulde indvendig og udvendig står Ulrik Hesselholm og venter på de andre. Han vil ikke have dem op i sin lejlighed, fordi!. ja bare fordi. Så han har planlagt P-pladsen. Og de dukker op.
Og snart vrider deres særheder og frustrationer sig ind og ud af John Hansens efterladte krybbespil. Stykket er proppet med satire, komik, slap-stics, side-kommentarer og karikaturer.
Figurerne i stykket: Kim Larsen (Mia Lyhne) er den lille evigt udskældte og u-timede og hel-kiksede pige, den allerede nævnte, socialt isolerede, Hesselholm (Carsten Bjørnlund), den modne dominerende, evigt over-kommenterende Grete (Kirsten Lehfeldt) og den ny tilkomne, slikkede, hungrende Bismark (Christian Tafdrup) - alle er de på en gang genkendelige, og samtidig langt over stregen.

John Hansens i tekst og sang
Stykkets rammehistorie om den salige John Hansen er nok stykkets svaghed. Historien er meget løst sat sammen. Dens pointer og dens hensigt drukner langt hen af p-pladsen i situations-komik og absurde optrin. Her var strengene på sidste udgave af Guitaristerne langt strammere og stemte.
Men set som revy-satire og scene-opvisning er 'Guitaristernes Jul' underholdning af høj klasse.
Og så spiller de jo guitar, og det gør Carsten Bjørnlund rigtig godt. Og synge kan de så det! synger. Vanvittige tekster om John Hansens liv med John Hansen i centrum, skrevet af John Hansen. Skuespillere og publikum ville være tjent med sangtekster af bedre kvalitet mod slutningen af stykket. Men sjovt - det er det.

Guitaristernes Jul af Line Knutzon. Instruktion: Nikolaj Cederholm. Scenografi: Kim Witzel. Spiller på Gasværket frem til 10. januar. www.gasvaerket.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur