25 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tage Voss om aldring og alderdom

Tage Voss om aldring og alderdom

Lørdag, 29. november, 2008, 00:00:00

Den nu 90-årige Tage Voss skriver i bogen ¤¤At visne - lige glad¤¤ om den krop, der bliver stadig mere besværlig, og om den død, der nærmer sig. Det gør han på en dejlig afklaret måde

af Eigil Nielsen
I flere årtier har Tage Voss gjort sig gældende som forfatter og samfundskritisk skribent. I årene 1947-67 var han læge på den lille ø, Christiansø.
Han er nu 90 år, stadig aktiv, men dog erkendende, at alderen gør sig gældende. Det skriver han om i bogen 'At visne - lige glad'.
Han skriver om den krop, der bliver stadig mere besværlig, og om den død, der nærmer sig. Det gør han på en dejlig afklaret måde.
Men hans samfundskritiske syn fornægter sig ikke. Han påviser statistisk, at den såkaldte 'ældrebyrde' faktisk ikke er en byrde, og han protesterer voldsomt mod statens røveri af Den sociale Pensionsfond, som kunne have forbedret de ældres økonomiske situation betydeligt.
De (vi) gamle betragtes generelt som personer, der må humme sig og ikke gå i vejen, og det styrker ikke selvtilliden, at den økonomiske udvikling stadig udhuler de gamles økonomi.
Det ønskes, at de gamle må tilpasse sig tilværelsens kår, som de nu er. Tage Voss mener, at man i stedet bør arbejde for, at vilkårene i verden bliver til at leve under for menneskene.
Han er temmelig kritisk over for lægestandens skiftende tilbud for, hvad der kan gøre folk raske, og han mener, at man bør have større tillid til egne resurser.
Han holder stædigt fast ved, at mennesket bør unde sig selv glæder i livet. En af hans egne glæder er rygning af store cigarer, som man vil kunne se på dokumentarfilmen 'Sidste kapitel - om aldringens vilkår', der beskæftiger sig med samme emne som bogen og er instrueret af Gunvor Bjerre. Den kan købes på dvd.
Tage Voss skriver stadig levende, engageret, provokerende. Det er jo også det, han selv er!

Tage Voss: At visne - lige glad. En bog om aldring og alderdom. 160 sider. 229 kr. Forlaget Vandkunsten.
DVD/dokumentarfilm: Sidste kapitel - om aldringens vilkår. Instruktør: Gunvor Bjerre. SporMedia. Filmen kan bestilles via mail: spor@spormedia.dk. Eller tlf. 35 36 09 40. Pris 148 kr (inkl. forsendelse).:

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur