Den mexicanske murmaler Gustavo Pavn tror på, at verden kan forandres med pensler, farver og malerspande. Når bare det sker med et smil på læben

Den mexicanske murmaler Gustavo Pavn bruger sin kunst til at komme i dialog med det omkringliggende samfund.For Gustavo Pavn vil gøre en forskel.
Han vil forandre sine landsmænds levevilkår. Derfor arbejder han mellem sine mange rejser som kustner gratis i Chiapas. Her bor Mexicos fattige og undertrykte maya-befolkning.
- Jeg plejer at sige, at der skal mad i skrutten for at lave verden om, men Gustavo siger, at man også er nødt til at give folk glæde. Ellers går de ikke ud og laver verden om, men dropper revolutionen og bliver hjemme foran tv`et, hvis det regner, siger Jonna Kjær Nielsen i telefonen fra Aalborg.
Hun er Gustavo Pavns samarbejdspartner i Europa. Men det var oprindelig en anden aalborggenser, der fandt murmaleren på en af sine mange rejser til Mexico.
Dorris Palvio er formand for Tinku, en lille solidaritetsforening, der støtter Latinamerikas oprindelige befolkninger. Mødet med Gustavo Pavn endte med en invitation til Aalborg for at deltage i Images of the World.
Det var den første store internationale kulturfestival i verden, der skulle skabe bevidsthed om globaliseringens konsekvenser for verdens kulturer. En udfordring, der blev taget op i alle større danske byer i 2000.
Året efter vendte Gustavo Pavn tilbage som gæst hos Operation Dagsværk, der det år samlede penge ind til blandt andet et projekt i Chiapas.
- Men han kom til Danmark et stykke tid før indsamlingen. Dorris bad mig om at finde noget arbejde til Gustavo Pavn, så han kunne tjene nogle penge til sit gratis arbejde i Chiapas, siger Jonna Kjær Nielsen.

Venskab på mexicansk
Det blev til et ægte venskab på mexicansk, og derover tager man den slags alvorligt. Jonna har et værelse stående hos familien i Mexico City, og Gustavo har et hos Jonna og hendes mand i Aalborg.
- Vi kalder hinanden for bror og søster, så nu er jeg en del af familien, ler Jonna Kjær Nielsen. Hun besøger hvert år sin nye mexicanske familie, som også omfatter hans mor, to brødre og nogle børn.
- Gustavo er kunstner med stort K. Det er hårdt at arbejde sammen med ham, men det er sliddet værd. Han er god til at få mig fucked up, til at tvinge folk til at gøre tingene, siger Jonna Kjær Nielsen.
For hende er Gustavo en ægte ildsjæl, et menneske med en fantastisk vilje. og især en evne til at give folk styrke, så de selv kommer videre. At de s`gu selv kan!
- Han spørger altid: Vil I virkeligt det her? For jeg vil os, siger Jonna Kjær Nielsen.
Gustavo kæmper for en bedre verden. Det sker under mottoet 'Arte en Resistencia' - kunsten i modstandskampen. Det er historien om, hvordan man kan bruge murmalerier som et redskab i kampen for at lave verden om til et sted, som er 'mere til glæde, grin og godhed', som han siger.
- Hans mor fortalte, at han som otte-årig en dag sagde: 'Jeg vil lave verden om'. Da hun spurgte ham hvordan, svarede han 'Det bliver ikke i min tid, men jeg skal gøre en forskel. Jeg skal gøre mit til, at der kommer andre, som det lykkes for!', fortæller Jonna Kjær Nielsen.

Glimtet i øjet
For Gustavo er det vigtigste i kampen for en forandring at tænde smilet og få folk, der intet ejer, til at grine og le.
- For ham er glæden - la alegria - det vigtigste. Han vil have det der glimt frem i folks øjne, så de har noget at vende tilbage til. Så bliver verden lidt mindre trist, fortæller hun.
Samtidig fremhæver Jonna hans evner til at lære fra sig og tage folk under vingen.
- Det er bare skønt at se sådan en zapatist-bonde, der hverken har til dagen eller vejen, stå på en omvendt malerbøtte og opdage, at der er en anden værdi. Han giver simpelthen folk selvværd.
Gustavo tager hvert år omkring jul til Chiapas for at vedligeholde gamle og male nye murmalerier i den fattige provins. Og han skaffer selv pensler og maling.
- For som han siger: 'Hvis ikke jeg skaffer pengene, så vil Chiapas-folket betale selv. Og så har de altså bare endnu mindre til dagen og vejen', fortæller Jonna.
Hun er sikker på, at Gustavo langsomt men sikkert er ved at få sat både fingeraftryk og fodspor i nutidens mexicanske kultur.
- Det er fordi han får malet de ting, som er vigtige, både for nutiden og fremtiden, det vigtige og afgørende. Og så husker han i øvrigt, at vi også skal have fortiden med.

De unævnelige
Som et tegn på den gryende anerkendelse har Gustavo Pavn i august fået optaget et maleri af oprørslederen Emilio Zapata hos Casa Amarilla-museet i Venezuelas hovedstad Carracas. Museet udstiller portrætter af alle Latinamerikanske heltefigurer.
Han sendte straks en mail til Jonna: 'Mit første maleri på et museum i Venezuelaaaa! Er det ikke bare grineren? Det er til dig og alle mine venner og alle mine kammerater'.
Og Jonna er ikke i tvivl om, at Gustavo snart vil slå igennem på linje med fortidens store mexicanske murmalere: Rivera, Orozco, Siqueiros.
- Vi sad en dag hjemme hos ham og så tv. Her så vi nogle af hans murmalerier, men uden at de nævnte hans navn. Det gør ikke noget, for han er lige på vippen. Lige nu er han 'blandt de unævnelige', men pludselig vil han blive nævnt over det hele, siger Jonna med overbevisning.
Dermed hentyder hun til navnet på et nyt internationalt netværk for røde kunstnere, 'De unævnelige'. Gustavo Pavn skal sammen med Jonna stå i spidsen for den internationale komité for kulturarbejdere, Comité Internacionalista de Trabajadores de la Cultura, 'Los Innombrables'.
- Det er venezuelanerne, der har bedt Gustavo om at sætte det i gang. Men han er kunstner, så jeg skal hjælpe med det organisatoriske. Det arbejde er fremadrettet, og vi vil bruge det til at få ham til Danmark igen i 2009, fortæller Jonna Kjær Nielsen.
Et af gruppens internationale projekter skal være, at pynte op på den mur, som USA netop nu bygger langs den nordlige del af dens mexicanske grænse.
- Den mur er endnu mere skræmmende end 'Skammens Mur' mellem Israel og Palæstina, så meningen er at hidkalde kunstnere fra hele verden, og så male muren fra begge sider.

Uønsket i usa
Den tætte kontakt til Venezuela har dog sine omkostninger. Gustavo er for nylig blevet nægtet visum til USA. Det koster ham et godt og velbetalt arbejde ved Elon Universitetet i den amerikanske delstat North Carolina.
Studerende fra Elon Universitetet opdagede Gustavo under et besøg i Chiapas. Derfor blev han inviteret af Alamance County kunstnerråd til at lave et murmaleri på et kollegie i Burlington.
Området har en stor spansktalende befolkning, og meningen med projektet var især at inddrage de lokale beboere og derved sætte en tværkulturel læreproces i gang.
- Myndighederne begrunder afslaget med, at han ikke vil vende tilbage til Mexico, selv om han har en tre-ugers flybillet, og selv om et medlem af Kongressen, Howard Coble, har sagt god for ham. I virkeligheden drejer det sig om, at han har stempler fra Venezuela i sit pas, fortæller Jonna.
Gustavo selv gider ikke hidse sig op over afslaget, selv om han er ærgerlig over at miste en god klat penge og måske et springbræt til USA.
- Han siger, at han vil bare videre med sit liv, lyder det fra telefonen i Aalborg.