På Kommunistisk Partis 2. kongres denne weekend kan deltagerne nyde synet af et kæmpe vægtæppe, specielt malet til lejligheden af den mexicanske murmaler Gustavo Pavn

Den lille pige med det lange røde hår ligger på gulvet og maler små fugle på et stort lærred. Bagved hende står en slank, brunlødet mand og betragter lærredet, som han har malet sammen med en masse børn. Han smiler.
Stedet er Rød Sommerlejrs malerværksted sommeren 2008. Manden hedder Gustavo Chávez Pavn. Lærredet skal hænge som bagtæppe under Kommunistisk Partis 2. Kongres, der afholdes i november.

Selvlært murmaler
Gustavo Pavn er selvlært mexicansk murmaler med hang til revolutionær kamp for at forandre sit land.
'Kunsten er for mig en kamp for social retfærdighed' siger han. 'Arte por Resistencia' hedder det på spansk, og det er også er titlen på en cd-rom med flere hundrede fotos af hans arbejder rundt om i verden.
Et af disse arbejder kalder han 'exist is to rexist' som han har malet på Skammens Mur, der brutalt indhegner den besatte vestbred i Palæstina.
Hvert år samler Gustavo Pavn penge ind til pensler, maling, papir og blyanter for at bruge december i Chiapas-provinsen med at male og vedligeholde sine motiver på mure overalt i den fattige maya-provins.

Kunst som dialog
I Mexico har vægtæpper og murmalerier siden 1920`ernes begyndelse været et vigtigt led i den revolutionære kamp. Den var et let forståeligt budskab om forandring til en befolkning af analfabeter.
Det mexicanske murmaleri er tæt forbundet med det 20. århundredes sociale kamp. Efter 1910 begyndte ideologisk og politisk bevidste kunstnere at deltage i kampen for at forandre det, som hidtil var et slavesamfund.
De tre store - José Orozco, Diego Rivera og David Siqueiros - har høstet æren for udviklingen af det mexicanske murmaler. Men tusindvis af billedkunstnere rejste Mexico tyndt for at male den aktuelle politiske situation og drømmen om, at verden kunne komme til at se anderledes ud.
Det er historiens ironi, at murmalerier var ganske almindelige længe før spanierne overhovedet kom til Mexico. Den fornemme men diktatoriske maya-kultur malede sine hære af skræmmende krigerguder for at demonstrere sin åndelige magt.

Kollektiv proces
Gustavo Pavn arbejder både alene og i kunstnergruppen 'LIP La Gárgola'. Specielt for arbejdsformen er, at den inddrager de lokale beboere i en kollektiv proces om maleriet. For kunst skal bidrage med bevidsthed om ens egen situation.
Sammen med kollegaerne i 'La Gárgola' er Gustavo så småt begyndt at skabe sig et navn. Hans malerier findes blandt andet på Mexico Citys store universitet, sammen med legenden Diego Riveras berømte murmaleri 'Mexicos historie' fra 1930.
Gustavo Pavn arbejder især med social og politisk kunst i Mexico Citys fattigkvarterer. Han er ansat af skole- og forvaltningen til at tage rundt til byens skoler, hvor han mere eller mindre tydeligt spreder sine politiske budskaber.
Det sker på skolens mure, i auditorier eller klasseværelser. Målet er at inddrage lærere og elever i en kollektiv begivenhed. Det sker i en proces, hvor han viderefører sin viden til alle, der vil være med.

Verden rundt
Gennem de sidste ti år har Gustavo Pavn rejst verden rundt, og er begyndt at blive et kendt navn også i Europa.
Hans murmalerier og vægtæpper findes i Holland, Spanien. Også i Danmark kan man finde Gustavo-mure mange steder.
Siden sit første besøg i Danmark i 2000 har Gustavo malet og holdt foredrag for skoler, fagforeninger, kulturfestivaler og humanitære organisationer. Hans seneste arbejder, som blev lavet denne sommer, er to vægmalerier på Christiania.