¤¤Maria Larssons evige øjeblik¤¤ giver både et fint og nuanceret tidsbillede af et samfund og en udsat familie, og er samtidig en kærlighedserklæring både til mennesker, det unyttige og til fotografering

af Mikael Strandbech
'Erik tænker så godt under vandet. Her føler han sig vægtløs'. Sådan forklarer Eriks søster Maja, at hendes delvist lammende lillebror opsøger søbunden, og bliver der så længe han orker.
Vi ser en lykkelig Erik i halvmørke, blandt flaksende siv og med et næsten overjordisk lysindfald ned igennem det gulgrønne vand.
Scenen er bare en af de mange smukke og poetiske scener, som den svenske filminstruktør Jan Troells femtende film 'Maria Larssons Evige øjeblik' indeholder. Den 74 årige instruktør, der selv fotograferer sine film, har tidligere lavet film som 'Udvandrerne', 'Hamsun' og 'Så hvid som sne'.

Lille familie i Malmø
'Maria Larssons evige øjeblik' tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hvor Maria (Maria Heiskanen) har vundet et kamera i en konkurrence. Men da hun ikke ved hvad hun skal bruge det til, bliver det gemt væk.
Maria er gift med løsarbejderen Sigge (Michael Persbrandt), de bor i Malmø og pengene er små. Den unge Maria er hårdtarbejdende, sirlig og proper og meget forelsket i storcharmøren Sigge, der er 'stærk som en bjørn', men den tidligere sømand er i perioder også glad for spritten og andre kvinde.
Sigges drikkeri og den medfølgende ballade eskalere til en aften, hvor en ulykkelig Maria har fået nok. Hun opsøger med børneflokken sin far, men faderen mener at kun Gud kan skille ægteparret. Bundet af løftet til sin far (og Gud) fortsætter Maria derfor i ægteskabets skæve gang.

Socialistisk virus
Sideløbende med familiens genvordigheder er der strejke på havnen og Sigge bliver arbejdsløs og pengene endnu færre.
Arbejderne gør oprør mod deres dårlige vilkår og de engelske skruebrækkere. Socialisme har sit indtog. Sigge sympatiserer, hans bedste ven er socialisten Englund, men Sigge må efter strejken afstå fra sin 'virus' af socialisme, for at få arbejde.
Maria kommer nu i tanke om det kamera som hun vandt. Det kan sælges. Men fotografen Sebastian (Jesper Christensen) mener, at Maria skal prøve kameraet før hun sælger det. Og ved hans vejledning og den spirende samhørighed med Sebastian, begynder Maria, der har et talent for fotografering, at se verden på ny, når hun fotograferer det nære: børnene, katten, naboerne, hverdagsglæden, fattigdommen og krigsudbruddet til Første Verdenskrig.
Ligesom den delvist lammede dreng Erik oplevede vægtløshed og ro under vandet, oplever Maria nu igennem noget så 'unyttigt' som fotograferingen både at finde ro og eftertænksomhed.
Hvilken rolle bekendtskabet med Sebastian og fotograferingen kommer til at betyde for forholdet mellem Sigge og Maria skal ikke afsløres her.

Troværdigt skuespil
'Maria Larssons evige øjeblik', der er baseret på en virkelig historie, giver både et fint og nuanceret tidsbillede af et samfund og en udsat familie, samtidigt som kærlighed både til mennesker, det unyttige og til det at se og fotografere står centralt.
Hovedrolleindehaverne Maria Heiskanen og Michael Persbrandt bærer igennem et utroligt varieret og dybt troværdigt skuespil filmen mere end sikkert i mål. Alene herfor bør man se filmen mindst to gange.
Og mon ikke instruktør Jan Troell, der tidligere har været Oscarnomineret, må tage turen ad den røde løber denne gang, når uddelingen finder sted til februar næste år i Los Angles. I undertegnedes verden er den tur allerede gået.

Maria Larssons Evige Øjeblik. Instruktion. Jan Troell. Premiere i dag.