den tidlige arbejder-bevægelse kom retten til gaden ikke bare fordi grundloven garanterede forsamlingsfrihed. Der måtte kæmpes for den, imod den højre-orienterede regering

af Hanne Rosenvold
Den tidlige arbejderbevægelse måtte kæmpe for retten til at demonstrere i gaderne.
Det første moderne politiske optog i Danmark fandt sted 21.marts 1848: mere end 10.000 københavnere gik til Frederik den 7. og forlangte en ny forfatning. Tre måneder senere var grundloven af 1848 en realitet og enevælden dermed afskaffet.
Resten af 1800-talet blev en kamp om indholdet og den konkrete udformning af det nyvundne demokrati. En kamp, der fandt sin foreløbige afslutning med systemskiftet i 1901, der slog fast at en regering ikke kan have et parlamentarisk flertal imod sig.
I denne periode, forfatningskampen kaldet, markerede de politiske kræfter sig i gadebilledet med forskellige former for politiske optog. Mest markant i form af grundlovsoptog, som i første række blev arrangeret af regeringspartiet Højre, sidenhen også af Socialdemokratiet og det nye parti Venstre, der dog ikke havde megen opbakning i hovedstaden.

Skabe identitet
Disse grundlovsoptog blev af partierne brugt til at markere styrkeforholdet og til at styrke egen identitet. De var samtidig de første eksempler på, at andet end konge, militær og borgerskab viste sig i gaderne.
Men partierne var ikke stillet lige: det var som oftest nemmere for Højre at få tilladelse til de optog, de ønskede. Modsat Socialdemokratiet, som gang på gang fik afslag på den rute eller mødested, man havde ønsket. Ganske vist var der ifølge grundloven forsamlingsfrihed, men politiet kunne nægte demonstrationstilladelse, hvis de ikke mente forholdene var passende. Typiske begrundelser var hensynet til trafikken (!) eller helligdagslovgivningen. For eksempel blev Socialdemokratiet nægtet tilladelse til at markere hundredåret for den fransk revolution i 1789.

1. maj
I 1889 besluttede en international socialistisk kongres, at arbejderbevægelsen verden over skulle demonstrere for en otte-timers arbejdsdag den 1.maj 1890. Det skete også i København, men ikke med et optog gennem byen som fagbevægelsen havde ønsket, men i stedet med et møde på Fælleden.
Resten af århundredet blev 1.maj fejringen sat på vågeblus, men i 1900 blev den internationale kampdag markeret med et optog gennem Københavns gader.
Ovenstående er blot uddrag af den spændende historie, som byhistorikeren Jens Toftgaard har skrevet om i bogen
'Kampen om København - magt og demokrati i byens rum 1870-1901'. Det fremgår, at retten til gaden ikke kom bare fordi grundloven garanterede forsamlingsfrihed, arbejderbevægelsen måtte kæmpe for den - imod den højreorienterede regering.
Jeg kom til at tænke på de kampe Rød 1.Maj mange gange har måttet tage for at sikre sig retten til en ordentligt plads i Fælledparken - men nu imod det socialdemokratiske bystyre.
En velskrevet bog, der anskuer 1800-tallets forfatningskamp fra gadens synsvinkel.

Jens Toftgaard: Jens Toftgaard: Kampen om København - magt og demokrati i byens rum 1870-1901. Pris: 249 kr. Udgivet af SFAH, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. www.sfah.dk.