Hedda Gabler et stærkt stykke om en utilpasset kvinde, der forsøger at få magt over sit eget liv. Ibsen er fortsat aktuel og Mette Maria Ahrenkiel er som Hedda fremragende

Bjarne Nielsen
Hedda Gabler er et af Henrik Ibsens mest berømte skuespil, hvor hovedtemaet er individets mulighed/evne for at bryde med samfundets normer.
Den rastløse Hedda Gabler, en kvinde af sin tid men også eviggyldig, føler sig indespærret i sit ægteskab med Tesman og låst bag borgerskabets pæne facade. Hun kæmper indædt for ikke at blive sat i bås af omgivelserne og deres forventninger om `den perfekte hustru`, men hendes kamp får fatale konsekvenser.
Heddas ægteskab med Jørgen Tesman er praktisk og lidenskabsløst. Da hendes gamle flamme, den lidenskabelige og kaotiske Ejlert Løvborg, pludselig dukker op, indleder Hedda et farligt spil. Hun bruger hæmningsløst sin seksuelle kraft til at manipulere med sine omgivelser. Men gradvist mister hun kontrollen med både sig selv og sit liv.

Grønnere græs hos naboen
Hedda Gabler et stærkt stykke om en utilpasset kvinde, der forsøger at få magt over sit eget liv.
'Hedda Gabler' som er skrevet i 1890, altså 11 år efter 'Et dukkehjem', er i Odense Teaters udgave opdateret til vor tid. Scenografien er minimalistisk og steril, og illustrerer på sin vis følelserne mellem stykkets hovedpersoner. Manden har for travlt med sin karrierer, kvinden tumler rundt og spiller alle ud mod alle og forsøger desperat at få indhold i sit liv, men `græsset er alt grønnere ved naboen`.
Udgangspunktet for Ibsen var forholdet mellem menneskets livsmod, dets behov og samfundets normer. Man kan udleve sine behov eller rette ind efter normerne.
For Hedda, der ved fornuftsægteskabet med Tesman går ind til et nyt liv, betyder forandringen ensomhed og angst. Angsten for at miste meningen med livet, sin værdighed og identitet. Hedda bliver angst for at spilde sit liv. At gå glip af noget.

Friheden har sin pris
Hvor Ibsen med `Et dukkehjem` lod Nora få friheden, erkender han med `Hedda Gabler` at friheden også har sin pris. Fejheden ved at undertrykke sine behov, forhindrer friheden. Alternativet er konformitet og underordning, med sin identitet som offer.
Hedda forsøger at skabe sig eget liv, men magter det ikke. Hun er en individualist der farer vild på selvrealiseringens overdrev. Hun flirter, som mange i dag, med den ansvarsløse frihed og står tilbage med ensomheden. Tomheden. Nogle drikker eller tager lykkepiller. Andre tager stoffer. Nogle begår som Hedda selvmord og hos Ibsen er selvmordet symbolet på selvets, ens psykologiske selvs død.
Stykket er som ofte hos Ibsen, hård ved mændene, som symboliserer borgerligheden og det konforme, men er de ikke som kvinderne, der søger liv `med vinløv i håret`, ofre?
Ibsen er fortsat aktuel og Mette Maria Ahrenkiel er som Hedda fremragende.

Hedda Gabler. Iscenesættelse: Alexa Ther. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Odense Teater, Sukkerkogeriet.