22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Eagle Eye - Virkelighed her og nu

Eagle Eye - Virkelighed her og nu

Fredag, 10. oktober, 2008, 00:00:00

Dette er tæt på virkeligheden - så tæt er dette overvågningssamfund kommet på grund af de skærpede terrorlove. Så her har actionfilmen et aktuelt sørgeligt budskab

af Steen Flemming Jørgensen
Det der gør, at denne film hæver sig over de almindelige actionfilm er selve ideen.
Det er ikke, som man tror i begyndelsen, de fæle terrorister fra Taleban, men såmænd selve hjertet i USA's forsvarsministerium, som det handler om.
Her går en hovedcomputer amok og forsøger at fjerne hele ledelsen i USA. Den er nemlig programmeret til at fjerne alle modstandere, og efter computerens opfattelse er det selve ledelsen, inklusiv præsidenten.
Denne ide er tyvstjålet fra Stanley Kubricks 'Rumrejse år 2001'. Her forsøger computeren at dræbe de astronauter der er til skade for den. En ret genial ide.
Grundlaget for at en computer kan styre hele USA er mere og mere overvågning af hele befolkningen. Så snart de taler i mobiltelefon eller tænder for computeren bliver de registreret. Dette er tæt på virkeligheden - så tæt er dette overvågningssamfund kommet på grund af de skærpede terrorlove. Så her har actionfilmen et aktuelt sørgeligt budskab.

Eagle Eye. Instruktør: D.J.Catuso. Har haft premiere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. okt. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur