23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

John le Carré overvejede at hoppe af til Sovjetunionen

John le Carré overvejede at hoppe af til Sovjetunionen

Onsdag, 24. september, 2008, 00:00:00

Forfatter og tidligere spion, John le Carré, overvejede ifølge flere medier at hoppe af til Sovjetunionen

Forfatteren til 'Spionen der kom ind fra kulden' og senest 'Marionetten' siger, at han overvejede det, da han arbejdede for den britiske efterretningstjeneste MI6.
Til den britiske avis Sunday Times siger den 76 årige forfatter, at han var nysgerrig over, hvad der lå på den anden side af jerntæppet.
- Jeg var ikke fristet ideologisk. Men når man spionerer intensivt og kommer tættere på grænsen, så syntes det som sådan et lille skridt at springe og, du ved, finde ud af resten, siger han.
Le Carré, hvis borgerlige navn er David John Moore Cornwell, har førstehåndserfaring med afhopperi og bedrag. Han begyndte at arbejde for den britiske efterretningstjeneste i 1949, hvor han blev stationeret i Bonn og Hamburg i det daværende Vesttyskland, men avisen skriver hans karriere blev afsporet af den britiske afhopper Kim Philby.
Har du lyst eller brug for at vide mere om John le Carré kan du slå op på www.johnlecarre.com.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur