John le Carré er en fremragende forfatter med noget på hjerte. I en tid, hvor skolelærere og pædagoger skal til at udpege potentielle terrorister, tjener ¤¤Mario-netten¤¤ som fin advarsel
af Bjarne Nielsen
John le Carrés nyeste bog 'Marionetten' foregår i Hamburg, hvor tre af de flykaprere, der ramte tvillingetårnene i New York, kom fra.
Carrés bog handler om hovedpersonen Issu, der forfulgt, tortureret, misforstået og misbrugt ender i Hamburg, hvor de rige er rige og de fattige er fattige, og om terrorisme og den frygt og de metoder, der på denne baggrund skal legalisere overvågning med mere af almindelige mennesker.
Issu, der som bogens andre hovedpersoner bygger på virkelige personer, er en stakkel. Født af en tjetjensk kvinde, der blev voldtaget af en russisk general, og tog drengen med til Moskva, hvor hun blev offer for et æresdrab fra sine muslimske brødre. Stemplet som terrorist, måske grundet udseende eller religion, fængsles og tortureres Issu såvel i tyrkiske som russiske fængsler.
Han er nu traumatiseret terrorist og le Carré kan sætte spillet med en splittet tysk efterretningstjeneste og et stort gennemresearchet persongalleri med psykologisk dybde i gang. Anholdelser for at tjene tjenestens renomme, nye bevillinger og så videre rammer Issu. Han mødes dog også af venlige mennesker, for i Carrés verden er ingen bare gode eller onde. Såvel samfund som mennesker er både og, ikke enten eller.
Le Carré har mange, nogle gange for mange vinkler ude, blandt andet om en bankdirektør der hjælper ham, men hvor motivet flagrer.
Det er tydeligt at le Carré er moralsk forarget over USA` s krig mod Irak og deres overtrædelser af menneskerettighederne i kampen mod terrorismens navn, ligesom han på fornemste vis illustrerer, at alle efterretningstjenester i Vesten spiller CIA`s spil.
'Marionetten' hentyder naturligvis til, at Issu bliver brugt i alle muliges spil, og minder ikke så lidt om Carrés George Smiley trilogi.
Carrés pointe er at man ikke vinder krige på at bortføre, fængsle og tortere tilfælde terrorister.
Bogen første halvdel klart bogens bedste medens den flader lidt ud til sidst, men trods alt viser Carré sig som en fremragende forfatter med noget på hjerte. I en tid, hvor skolelærere og pædagoger skal til at udpege potentielle terrorister og PET`s paranoide jagt på ikke konforme medborgere, tjener `Marionetten` som fin advarsel.
John le Carré: Marionetten. Oversat af Jan Hansen. 415 sider. 299 kr. Forlaget Forum
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278