Loppemarked, besøg på kunstmuseum, salg af grillpølser, fødselsdagsfest og en faglig bevilling. Jo, indsamlingen til Arbejderen er i fuld gang
Så er der indsamlet over halvdelen af den million kroner, der er målet for årets indsamling til Arbejderens Støttefond. Helt præcist er der til dato indsamlet 520.075 kroner.
Blandt de seneste aktiviteter til fordel for indsamlingen kan nævnes museumsbesøg på Malergården i Odsherred, hvor små 50 deltagere hørte om malerfamilien Swane og Jesper Klein underholde om kultur i hverdagen. Der blev selvfølgelig også samlet ind: Ikke mindre end 9570 kroner, som deles mellem Arbejderen og DKP`s avis Skub.
I København har der over flere lørdage været loppemarked i Arbejderens Bogbutik, hvor der til dato er solgt for 6869 kroner, som ubeskåret tilfalder indsamlingen.
Da der var Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken i København forrige weekend havde Arbejderens venner etableret grill med salg af argentinske chorizo-pølser. Overskuddet er endnu ikke opgjort.
Også i København blev der samlet ind, da den røde brandmænd Kurt Wilken holdt fødselsdagsfest for at fejre sine 85 år. I stedet for gaver ønskede han sig støttebidrag til den røde presse. Det blev til over 4100 kroner, som blev delt mellem Kommunist, Skub og Arbejderen, så her var næsten 1400 kroner til Arbejderens støttefond.
Derudover er der indbetalt to bevillinger: fra 3F Hotel og Restauration (2000 kroner) og fra Internationalt Forum (100 kroner).
Vi takker for alle bidrag. Indsamlingen fortsætter året ud. Du opfordres til at støtte op ved enten at deltage i nogle af indsamlingsaktiviteter eller ved at indbetale støttebeløb. Måske begge dele!
Kontonummeret til Arbejderens Støttefond: reg.nr. 9570, kontonummer: 213 3318.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278