¤¤En enkelt til Korsør¤¤ er en af de danske film, som går lidt videre end den almindelige komedie, men den når ikke at løfte mig i begejstring

af Steen Flemming Jørgensen
En af de ting, jeg holder af ved filmen
'En enkelt til Korsør' er, at den foregår i en dansk provinsby. Der er jo et liv udenfor København.
Her i Korsør bor der ganske almindelige mennesker, som der bor i andre provinsbyer. Hertil kommer Rasmus, den akademiske uddannede lærer. Det var her, der var et job. Han lejer et værelse oven på et lokalt værtshus. Han begynder at undervise på VUC, på et hold med fem forskellige personligheder.
Her har filmen mulighed for at vise forskellige karaktertyper, men desværre falder instruktøren for de stereotype personkarakterer, vi kender fra så mange film.
Der er den tavse mand, den ældre enkemand, den frække rapkæftede med tatoveringerne. På kvindesiden er der den gifte kvinde med to børn og lidt umulige mand og så den selvstændige smukke unge pige Lærke. Hende falder læreren pladask for. Hun har desværre en kæreste, og værre endnu - hun er lesbisk.
Ved en middag, hvor han er indbudt, får han fortalt sandheden om de to kvinder der elsker hinanden. De får ham nu overtalt til at være sæddonor.
De to kvinder vil nemlig have et barn - uden mænd, kun med mænds sæd. Han er den perfekte doner, ud af en akademisk familie, høj, pæn og universitetsuddannet. Det er kvindernes målestok.
Så kører historien med sine små konflikter og det uforløste kærlighedsdrama, der får en slutning, som man knap tror muligt. Jeg skal nok holde min mund.
Det er en af de danske film, som går lidt videre end den almindelige komedie, men den når ikke at løfte mig i begejstring. Jeg mangler lidt vildskab, lidt mere passion, lidt mere italiensk temperament i Korsør.

En enkelt til Korsør. Instruktør: Gert Fredholm. Premiere i går.