Indien blev den første atommagt blandt de alliancefri lande. Det forekommer paradoksalt at bruge ressourcer på våben, når landets grundlæggende sociale problemer ikke er løst

af George Zeuthen
Indien blev den første atommagt blandt de alliancefri lande. Det forekommer paradoksalt at bruge ressourcer på våben, når landets grundlæggende sociale problemer ikke er løst.
Hvem af dem man mødte på en tre ugers turistrejse til Sydindien huskes bedst? Var det den benløse tigger på gaden? Var det tjeneren, der spurgte, om ens morgenæg skulle koge fem eller ti minutter? Var det souvenirhandleren, der løb efter en mindst en kilometer for at sælge noget til cirka én krone?
Eller var det en helt fjerde inder?
Men måske er det mere relevant at spørge, hvorfor man i det hele taget vælger at rejse på ferie til et af verdens mest sammensatte lande - politisk, økonomisk og socialt, og bruger sine surt opsparede penge til at udsætte sig for varme, moskitoer, overfyldte byer og meget mere, som man normalt regner for ubehageligt?
Svaret er naturligvis eventyrlyst, og så en gammel drøm om at se stedet, hvor dansk og indisk historie har været flettet sammen i mere end 200 år.

Indien geografisk
Den seriøse turist bør altid på forhånd sætte sig ind i det lands kultur og historie, som hun vil besøge. Det giver en god ballast, for jo mere man ved om det, man kommer til at se, jo mere får man ud af det. Den erfaring har mange gjort, når de har besøgt fjerne lande, og naturligvis gælder det også, når man drager til Indien.
Indien kan geografisk inddeles i tre hovedregioner: Himalaya i den nordligste del af landet; sletterne nord for Ganges floden der er frugtbare og tæt befolkede; og Dekán højsletten i den centrale og sydlige del af landet, hvor også nogle af Indiens bedste badestrande findes. Et mægtigt land med en milliard indbyggere og derfor umuligt at se og nå i løbet af et par uger
Vores rejse gik til delstaten Tamil Nadu den sydøstligste delstat i landet. Her hersker der tropisk klima bestemt af monsunregnen: Varmt og tørt i otte af årets måneder og om sommeren regner det tæt. De primære landbrugsprodukter er ris og hvede, og kul og jern er de vigtigste mineralressourcer.

Historien er lang
Indiens historie rækker langt tilbage, længere end den danske historie. Da der her i landet var stenalder for mere end 6000 år siden, havde man en høj kultur med bydannelser, landbrug og infrastruktur i Indien.
Allerede for mere end 2300 år siden blev den første europæer fristet af Indiens rigdomme, da grækeren Alexander den Store med sin hær nåede Indiens grænse. 1500 år senere blev landet invaderet af muslimske hære, og i 1498 nåede den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama til Indiens kyster.
Da Gama var på jagt efter krydderier, men da han ikke ville betale den pris, som blev forlangt af inderne, brugte han den senere så sædvanlige europæiske (og amerikanske) måde at få det, som han ville have det. Mod da Gamas skibe og kanoner kunne de teknologiunderlegne indere intet gøre, så med truslen om krig og massakrer sprængte da Gama døren op for europæisk dominans over Indien.
Senere kom andre europæiske magter til. Frankrig og England udkæmpede en krig om kontrollen over landet, en krig som Frankrig tabte. Dermed trådte Indien ind i den britiske periode, der først blev afsluttet ved Indiens løsrivelse fra den engelske kolonimagt i 1947.
Frigørelsen skyldtes ikke mindst Mohandas Karamchand Gandhi, der som indisk politiker og åndelig leder, stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse med sine filosofiske og politiske ideer om ikkevold. I dag hyldes han som den måske største inder nogensinde.

Alliancefri atommagt
Det moderne Indien blev grundlagt i 1947. Selvom der er mere end 400 forskellige sprog og et utal af etniske grupper i landet, udviklede den anti-koloniale kamp sig til en følelse af national enhed, som har eksisteret lige siden. Efter selvstændigheden udformede premierminister Jawaharlal Nehru sammen med andre af datidens statsledere som Sukarno, Nasser og Tito konceptet om politisk alliancefrihed for de lande, der kæmper for deres selvstændighed og overherredømme.
I løbet af få årtier gennemførte Indien store teknologiske fremskridt, der satte det i stand til at sætte satellitter i jordkredsløb og i 1974 at prøvesprænge en atombombe. Indien blev dermed den første atommagt blandt de alliancefri lande. Det forekommer paradoksalt at bruge ressourcer på våben, når landets grundlæggende sociale problemer ikke er løst.
Der er et utal af politiske partier i Indien. Mange er samlet omkring enkeltpersoner eller udspringer fra etniske eller religiøse grupper.
I Tamil Nadu delstaten, som vi besøgte, er delstatsparlamentet en broget skare af partier. Mest politisk afklaret forekommer Revolutionary Forward Bloc at være. Det er en enhedsbevægelse, hvor blandt andet Communist Party of India deltager.
(Bemærkelsesværdigt går det bedre i Tamil Nadus nabodelstat Kerala, der i årtier har haft kommunistisk ledelse. Her er for eksempel analfabetismen nede på ti procent, mens den i Tamil Nadu er 25 procent. Men da monsunen var kommet til Kerala, der ligger på Indiens vestside, gik vores rejse ikke derhen.)

Indiske problemer
Politiske problemer har Indien mange af. Blandt andet er de sociale forskelle enorme.
For os rige udenlandske turister er Indien et billigt land. En pakke med 20 cigaretter koster omregnet omkring 80 rupees, som er lig med cirka ti danske kroner. For os danskere billigt, men for inderne meget dyrt, så dyrt at den slags nydelsesmidler for mange er uopnåelige.
Indiens fattigdom møder turisten, når man ikke befinder sig på hoteller og restauranter. Kører man rundt i byer som Bangalore, Madurai eller Mysore - alle millionbyer - oplever man fattigdommen på nærmeste hold. Tiggere og gadehandlere flokkes om en for at få fravristet de rige turister lidt håndører, så aftensmaden er hjemme. Og lykkes det ikke, er det ikke noget særsyn, at se folk rode i affaldsdynger for at finde noget spiseligt. Mange sover på gaden og ejer kun det lasede tøj, de går og står i.
Mens fattigdommen i byerne er åbenlys, er den mere skjult ude på landet, hvor de fleste indere bor. Der er intet socialt sikkerhedsnet, og cirka en tredjedel af landets befolkning lever under sultegrænsen.
De heldige har et job, men den store arbejdsløshed presser lønningerne i bund. Og har man ikke andre muligheder, er der ikke andet at gøre end at blive selvstændig næringsdrivende. Det lyder flot, men dækker over alt andet end liberalisters våde drømme.
En selvstændig richaw-kusk i Mysore tjente 60 rupies om dagen, fortalte en mand om sit erhverv til den landsdækkende avis The Hindu. Mandens kone arbejdede som husholderske og fik 600 rupies om måneden. Deres fælles indkomst var så lav, at de sultede og at betale skoleuniformer til deres børn - skoleuniformer er obligatorisk, da inderne mener, at den slags udvisker sociale forskelle - kunne der slet ikke være tale om. Og manden var kun en af mange, mange fattige indere, der fik en mulighed for at komme til orde.
Faktisk lever en tredjedel af alle indere - mere en 300 millioner - mennesker under fattigdomsgrænsen.
Indien har en voksende mellemklasse og satser i disse år blandt andet hårdt på IT. Enkelte indere er stinkende rige. Dem møder man ligeværdigt som rig turist i fine restauranter og butikker. Disse indere har en levefod, der svarer til gennemsnitsdanskeren eller højere. Ofte langt højere.

Den skyldige religion
Religion spiller en stor rolle i indernes dagligliv. 83 procent er hinduer og 11 procent er muslimer. Der findes desuden kristne, sikher og buddhistiske minoriteter.
En af årsagerne til Indiens sociale ubalance er det såkaldte kastesystem. Kastesystemet er en af de meget få ting, som de mange 100 millioner hinduer på godt og mest ondt har til fælles. Kastesystemet er en - hinduistisk - religiøs begrundet organisering af det indiske samfunds mennesker. Enhver hindu i Indien ved præcis, hvilken kaste han eller hun tilhører fra fødselen af. På grund af karma - skæbnen - må den enkelte acceptere sin plads i kastesystemet og dermed sin sociale plads i samfundet. At skifte fra en kaste til en anden er meget svært for ikke at sige umuligt. Kun ved at leve strengt efter sin kastes specifikke religiøst betingede regler kan den enkelte håbe på at blive reinkarneret til en højere kaste. Omvendt risikerer man ved at leve mod sin kastes påbud at blive genfødt i en lavere kaste.
Brahminkasten er den fineste kaste, og der er lang afstand fra dem og til mennesker på samfundets sociale bund. Brahminerne føler sig meget mere værd end mennesker fra de lavere kaster for slet ikke at tale om de kasteløse.
I 1950 blev kastesystemet officielt afskaffet i Indien. Et antal uddannelsespladser og poster i administrationen er i dag reserveret de kasteløse for at støtte op om dem. Den grundlæggende indstilling har dog ikke ændret sig væsentligt. De kasteløse regnes stadig for urørlige, og der forekommer stadig næsten ikke ægteskaber, som går på tværs af kasterne.

Turister forundres
Også turister kan opleve Indiens historie, religionen og sociale forskelle på tætteste hold.
Man skal naturligvis se gamle hindutempler, hvor nogle i pragt og størrelse ikke lader nogen europæisk katedral noget efter. Blot er byggestil og indretning helt anderledes, og de troende opfører sig meget anderledes end troende i for eksempelvis kristne kirker. Her ofres frugt og blomster, her kan man blive velsignet af en elefant, der blidt lægger sin snabel på ens hoved, og her kan man opleve - for ikke-hinduer - sære og gådefulde ritualer.
Andre templer ligger i ruiner og vidner om fortidens pragt og kunstneriske formåen. Igen og igen undrer man sig over, hvor snævert vi fra vesten opfatter kunst og kultur, når man ser efterladenskaber fra den indiske fortid. Hvorfor har den slags ikke fundet sin retmæssige plads i den internationale kultur og haft mulighed for at påvirke resten af verden?
En anden del af den indiske historie er de mange paladser, der i dag er turistmål. Da den engelske kolonisering af Indien var tilendebragt for cirka 150 år siden, fik den indiske overklasse - landets tidligere herskere - lov til at beholde deres rigdomme og deres paladser, selvom de var sat uden for politisk indflydelse. Mange af disse enorme paladser er i dag åbne for offentligheden og gjort til museer. Desværre er museumsstandarden lav i Indien, hvis man sammenligner med Danmark. Dette skyldes dog ikke indernes manglende vilje til at vise deres historie, men manglende penge.
En tredje del af den indiske historie er forbindelserne med udlandet, selvfølgelig mest som undertrykt koloni. Her er det de første dansk-indiske relationer kommer ind i billedet. I 1621 sendte Christian den 4. en eskadre af sted mod Indien. Her blev kolonien Trankebar etableret: En befæstet by med fortet Dansborg. Kolonien bestod indtil 1852, hvor den blev solgt til England.
I dag er Trankebar en søvnig, fattig fiskerby, men med et stigende antal besøgende på grund af det tidligere danske fort, et par danske kirker og andre danske efterladenskaber.
Er man dansker, er et besøg i Trankebar naturligvis et must.

Vild Natur og tæmmet
Sydindiens tropiske klima giver levevilkår for mange eksotiske dyr og planter. En vågnende indisk miljøbevidsthed gør, at der oprettes dyreparker og fredes store jungleområder.
Områdets flora spænder fra prægtige blomster i junglen til store kultiverede theplantager. Mest iøjnefaldende er smagradgrønne rismarker som skinner smukt, når man kører gennem landet.
Dyrelivet passer inderne så godt på, som muligt. Det er strengt forbudt at udføre alle former for skind, huder og andet fra vildtlevende dyr, men iagttage dem må man naturligvis gerne. Her og der er der arrangerede ture ind i junglerne eller oprettet dyreparker, hvor man på nærmeste hold kan betragte spændende dyr som tigere, bisoner, aber og mange, mange flere.
På vejen hjem fra Indien kommer man uvilkårligt til at spekulere på, hvad man egentlig har nået. Ikke meget, fordi Tamil Nadu er kun et lille hjørne af landet. Der er så meget andet spændende som kalder på en: Himalyas bjerge, Rajasthans ørkner, Kashmirs søhøjland og så videre og så videre.
Derfor bliver det ikke sidste gang kufferten bliver pakket, og turen går til Indien!

I næste uge bringer Arbejderen anden og sidste del af George Zeuthens rejsebretning fra Indien tager han læserne med til den tidligere danske koloni Trankebar.

Er man interesseret i at vide mere om Indien, bør man gå på internettet på hjemmesiderne:
Generelt om Indien
Generelt om delstaten Tamil Nadu
Eller det indiske kommunistparti
(Alle siderne har links til mange andre interessante indiske hjemmesider.)