Som historisk dokument er bogen af stor interesse, men den bærer præg af at være redigeret af en borgerlig journalist og kommer ikke i dybden med de mere grundlæggende spørgsmål i befrielseskampen

af Irene Clausen
George Habash, grundlægger og mangeårig leder af PFLP - Folkefronten til Palæstinas Befrielse - fortæller i en ny bog om et halvt århundredes palæstinensisk befrielseskamp.
Bogen har titlen, De revolutionære dør aldrig, og består af samtaler (2006-2007) mellem Habash og den franske journalist Georges Malbrunot. Sidstnævnte er reporter på den borgerlige franske avis Le Figaro og blev især kendt, da han i en periode var tilbageholdt som gidsel i Irak. Malbrunot nåede heldigvis at få gjort sin bog færdig inden Habash` død i januar 2008.
George Habash` memoirer er en fortælling om et liv i kamp, om sejre og nederlag og om problemet med ikke at få tid til familien. Han dedikerer bogen til sin elskede hustru og kammerat Hilda og til de to døtre.
Bogen er i hovedsagen bygget kronologisk op omkring de historiske milepæle: Nakbaen i 1948; junikrigen og dannelsen af PFLP i 1967, flykapringerne i starten af 1970`erne; Sorte September 1970 (det jordanske regimes massakrer på titusinder af palæstinenserne), fordrivelsen fra Libanon i 1982 , Oslo-aftalerne i 1993 og så Intifadaerne.
På PFLP`s sjette kongres i 2000 måtte George Habash sige farvel til generalsekretærposten på grund af helbredsproblemer. Men han fortsatte sin politiske aktivitet, så meget som kræfterne tillod det lige til sin død.
Det var ikke nogen let opgave at være leder for en marxistisk kamporganisation som PFLP, hvis udgangspunkt var arabisk enhed, når de fleste arabiske lande var styret af reaktionære regimer, og hvis økonomiske, politiske og militære hjælp palæstinenserne var afhængige af.

Leder og familierfar
Det var ikke let at gå ind for enhed blandt de palæstinensiske fraktioner når den største fraktion i PLO, Fatah, hurtigt forlod kamplinjen og - især efter fordrivelsen fra Libanon i 1982 - nærmede sig USA-imperialismen og det forræderiske Ægypten, der i 1978 havde indgået en fredsaftale (Camp David) med dødsfjenderne, det zionistiske Israel.
Eller finde den korrekte linje i forhold til de islamiske fraktioner, der efter den første Intifada overtog en stor del af venstrefløjens indflydelse, tydeligvis det spørgsmål som har Habash har sværest ved at svare præcist på!
Det var ikke let at være revolutionær leder i en befrielseskamp, der lagde beslag på næsten alle døgnets vågne timer og så samtidig være sammen med hustru og døtre.
Om disse vanskelige opgaver og om møder med et utal af verdens politiske ledere fortæller George Habash eftertænksomt - uden de store sproglige 'armbevægelser', men med beskedenhed og samtidig erkendelse af den vigtige rolle, han har spillet i kampen for et frit Palæstina.

En vis Respekt for Yasser Arafat
George Habash stod i spidsen for Afvisningsfronten (bestående af PFLP og andre guerillagrupper), der afviste alle forsøg fra Arafats side på fred med imperialismen og zionismen. Men sært nok bevarer Habash - ligesom de fleste palæstinensere - en slags respekt for Yasser Arafat - trods dennes dobbeltspil og kompromispolitik.
Som historisk dokument er bogen af stor interesse, om end den bærer præg af at være redigeret af en borgerlig journalist og for eksempel ikke kommer i dybden med de mere grundlæggende spørgsmål i befrielseskampen som klassespørgsmålet, alliancepolitikken, to-fase strategien.
Det lykkes heller ikke rigtigt at få tegnet et levende billede af George Habash, som den store revolutionære analytiker og leder han var i PLO`s næststørste fraktion, PFLP, igennem 33 år.

Læs uddrag fra bogen
Georges Habache, Les révolutionnaires ne meurent jamais - Conversations avec Georges Malbrunot, Fayard, Frankrig, 2008, 300 sider plus bilag

PFLP udgiver et magasin på engelsk, Democratic Palestine, som udsendes fra den syriske hovedstad Damaskus. Partiet har også en engelsksproget hjemmeside: www.pflp.ps/english