En gruppe med rødder i modstandskampen har sammen med kulturarbejdere taget initiativ til at danne et antifascistisk kulturforum
Et antifascistisk kulturforum er ved at blive en realitet. Det erklærede formål er at 'imødegå regeringens og højrekræfternes stadig mere rabiate politik, hvis hovedindhold er racisme, fremmedhad og undergravning af de sidste demokratiske institutioner'.
Initiativet er taget af folk med rødder i modstandsbevægelsen sammen med en gruppe kulturarbejdere.
- Ideen er at opbygge en modstand på kulturfronten mod fascisme, racisme og krig, fortæller Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen og fangerorganisationen FIR.dk til Arbejderen.
- Planen er at inddrage kulturarbejdere, så bredt som det overhovedet er muligt og selvfølgelig også andre som er interesserede. Vi har brug for folk med deres meningers mod. Specielt lægger vi vægt på at få nye og unge kræfter med.
Indtil videre er det planlagt, at initiativet skal udgive et tidsskrift med klare holdninger omkring kulturkampen. Planen er, at det første nummer udkommer til november, hvor der er planlagt et større kulturarrangement i anledning af 75-året for Rigsdagsbranden og nazisternes magtovertagelse i Tyskland.
- Vi støtter op omkring dette arrangement og lignende antifascistiske og progressive arrangementer, ligesom vi også selv er indstillet på at lave arrangementer, som sætter den antifascistiske kulturkamp på dagsordenen under de betingelser, vi har i dag, konstaterer Anton Nielsen.
Indtil videre er der fuld gang i at få lavet nogle enkle vedtægter for kulturforummets arbejde, beslutte et endeligt navn og få planlagt det første nummer af tidsskriftet.
Kunstnere for Fred har besluttet sig for at bakke op om initiativet.
- Tiden snerper jo sammen i en anden retning, end den vi er opdraget til at tro på, siger Jesper Klein fra Kunstnere for Fred som forklaring på opbakningen.
Næste møde i kulturforummet er mandag den 22. september klokken 19.30 i Nordvest Bogcafé, Frederikssundsvej 64 i København.
Yderligere oplysninger om initiativet kan få ved henvendelse til: Anton Nielsen telefon 47 17 90 69 eller Mogens Japsen telefon 49 22 01 01.
Aldrig mere nazisme
Stort kulturarrangement i anledning af 75-året for nazisternes magtovertagelse i Tyskland og Rigsdagsbranden:
Lørdag 22. november klokken 14-17Optræden af blandt andet:* Det svenske orkester Rote Kapelle som spiller Brecht* Rosinante* Erik Stinus* Laila Andersson
Arr.: Horserød-Stutthof Foreningen, Dokumentationscenter mod Historieforfalskning, Folkebevægelsen mod Nazisme, FIR,dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278