Den europæiske strafferetsstat er ved at blive indført i praksis, konkluderer den franske sociolog Loic Waquant i bogen ¤¤Fattigdommens fængsler¤¤

Kit Aastrup
Loic Waquant, som er en fransk sociolog, der arbejder på universitetet Berkley i Californien, har skrevet en nærmest profetisk bog for 10 år siden. Den er nu blevet oversat til dansk af Socialpolitisk Forlag.
I bogen 'Fattigdommens fængsler', påpeger Lo•c Waquant en udvikling, som han også underbygger med tal, som kun er blevet endnu stærkere efter 11. september 2001.
Mens nyliberalismens ideologiske tankegods blev leveret fra Milton Friedman og Chicagoskolen (beskrevet af Naomi Klein i 'Chokdoktrinen'), så er metoderne til at ændre samfundet i USA og andre vestlige lande udtænkt i nykonservative tænketanke. Manhattan Institute i New York er udnævnt til at være den fornemste 'idefabrik' for det nye amerikanske højre.
Velfærdsstaten skal rulles tilbage, socialstaten skal begrænses og erstattes af en forstærket strafferetlig stat. Fattigdommen er blevet kriminaliseret og der er kommet et nyt syn på kriminalitet, som har spredt sig globalt.
Metoderne er en nul-tolerance politik overfor uønskede og marginaliserede grupper i befolkningen, en øget vægt på sikkerhed hos middelklassen, workfare programmer for arbejdsløse (på dansk aktivering), og en ændret politimæssig indsats. Sidst men ikke mindst en voldsom forøgelse af antallet af fanger og fængsler.

Nul-tolerance
Manhattan Institute er ansvarlig for populariseringen af den temmelig uvidenskabelig teori om, at små forbrydelser altid fører til større forbrydelser, ligesom den franske talemåde,'den som begynder med at stjæle æg ender med at stjæle okser'.
Denne talemåde er blevet påskuddet til at omorganisere politiets virksomhed i New York under politichef William Bratton.
Politiet i New York er blevet til et slags intensiv politi, som dels retter sig mod specielle samfundsgrupper, frem for mod de enkelte forbrydere, dels i øget omfang benytter sig af datateknik og overvågning.
- I New York ved vi hvem fjenden er, forklarer Bratton i et foredrag hos den store nykonservative tænketank Heritatage Foundation, som er allieret med Manhattan Institute i kampagnen for kriminalisering af fattigdommen.
Fjenden udgøres af de hjemløse mænd, der, når bilerne holder for rødt lys, tilbyder at vaske vinduer mod en ringe betaling. Det handler kort sagt om det pjalteproletariat, som lever på gaderne og som dermed udgør en trussel.
Nul-tolerancens politik retter sig først og fremmest mod disse mennesker, og den har til formål at give den almindelige New Yorker, der ved hvordan man opfører sig på offentlige pladser, en følelse af livskvalitet.
I en fem års periode i midten af 1990`erne blev byens politibudget øget med 40 procent eller fire gange så meget som bevillingerne til de offentlige sygehuse. I samme periode fik socialforvaltningen beskåret sine bevillinger med en tredjedel og 8000 stillinger blev nedlagt.
Kriminaliteten faldt, men til sammenligning faldt kriminaliteten lige så meget i den californiske storby San Diego, hvor man har nærpoliti og hvor politistyrkes kun øgedes med seks procent og antallet af arrestationer faldt med 15 procent i en treårig periode. I New York steg antallet af arrestationer med 24 procent.

Global krig mod kriminelle
'Nul-tolerancen' spreder sig med lynets hast over hele verden i en periode hvor kriminaliteten faktisk er faldet jævnt. Der tales med militær retorik om 'krig' mod kriminelle og 'generobringen' af de offentlige pladser, hvor hjemløse og tiggere sammenlignes med 'fremmede besættere'. Guilianis eksperiment i New York efterfølges snart verden over, i Mexico, i Brasilien, i Syd Afrika og i New Zeeland.
I EU er den europæiske strafferetsstat ved at blive indført i praksis. I Storbritannien er begreber og foranstaltninger, som anbefales af nykonservative tænketanke i USA, blevet den målestok, hvorefter den retlige og politimæssige virksomhed indrettes efter - også selv om landet har været regeret af Labour med Tony Blair i spidsen. Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien og Sverige har også indført 'nul-tolerance'.
Bogen slutter i 1999, hvor den blev udgivet i Frankrig, og siden har vi set, hvordan nul-tolerance politikken også er delvist indført her i Danmark.
Den tidligere venstreborgmester i Århus, Louise Gade proklamerede i sin borgmestertid 'nul-tolerance', da en lille gruppe unge anden generationsindvandrere lavede lidt ballade i det sydlige Århus. På Nørrebro i København ligner den politimæssige indsats meget det, som er karakteristisk for 'nul-tolerance' politikken.

Eksplosiv vækst af fængsler i USA
'Fattigdommens fængsler' beskriver også den eksplosive vækst af fængsler i USA og privatiseringen af fængselsvæsenet.
Retsudviklingen i USA opfattes som en reaktion mod de demokratiske reformer, der var forårsaget af de sortes oprør i begyndelsen af halvfjerdserne og den masseprotestbevægelse, der fulgte i kølvandet, med studenter, Vietnamdemonstranter, feminister, miljøaktivister med flere.
I perioden mellem 1979 og 1990 voksede fængselsvæsenets driftsudgifter i USA med 325 procent og investeringer i bygninger med 612 procent. Væksten i fængselsindustrien skete ikke kun mens republikanerne havde regeringsmagten, men også mens Bil Clinton var præsident.
Der er også sket en rivende udvikling af den private fængselsindustri. Corrections Corporation og Wackenhut er blevet børsnoteret, og fængselsindustrien er blevet til den næst mest profitable branche i USA efter våbenindustrien.
Der er indført 'positiv særbehandling' i fængslerne, idet antallet af sorte fanger langt overstiger deres andel af befolkningen. Mere end en tredjedel af de 18-29 årige sorte sad i 1995 enten i fængsel eller var under opsigt af tilsynsmyndigheder eller ventede på at blive stillet for retten. I ghettoområderne var antallet 80 procent. Den sorte befolkning nyder altså en helt åbenlys 'fortrinsstilling' i fængslerne.

Europas fængsler
En lignende tendens ses også i Europa, selv om strafferetsstatens fremvækst har været meget mere brutal i USA, en stat, der er grundlagt på raceadskillelse og markedsøkonomi.
I Frankrig er fangebefolkningen blevet fordoblet i en periode på 20 år og siden 1975 har arbejdsløshedskurven og kurven over indsatte fulgt en parallel linje. I Holland er antallet af indsatte fordoblet i løbet af 15 år og noget lignende er tilfældet i Tyskland.
De grupper der har en 'fortrinsstilling' i fængslerne i Europa er udlændinge og indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere.

EU som drivkraft mod strafferetsstaten
Loic Wacquant konkluderer at den strafferetslige politik i Vesteuropa alt i alt er blevet hårdere og mere omfattende, og at den europæiske strafferetsstat er ved at blive indført i praksis. EU er drivkraften i denne omlægning med Schengenaftalen fra 1985 og 1990 og med Europol aftalen.
I 1999 sluttede Loic Waquant med at sige: 'Det er åbenbart, at Amerika har valgt kriminalisering af fattigdommen som reaktion mod den øgede arbejdsmæssige og sociale utryghed i samfundet. Europa befinder sig netop nu ved en korsvej konfronteret med et historisk valg mellem internering af de fattige og overvågning af de befolkningsgrupper, der er destabiliserede som følge af radikalt forandrede ansættelsesvilkår og dermed ringere velfærd. Dette valg vil være helt afgørende for hvilket samfund Europas borgere kommer til at leve i fremtiden.'
Det valg ser ud til at være truffet.
Bogen er med 133 sider uden noter overkommelig at læse, og den burde være obligatorisk læsning på de sociale højskoler og på politiskoler.

Loic Waquant: Fattigdommens fængsler. 159 sider. 160 kr. Socialpolitisk Forlag 2008.