Arbejdermuseets Årbog rummer en række artikler, der fortæller forskellige aspekter af museets aktiviteter. Derudover en fortælling om Hvidovre samt om Jagtvej 69 i København

af Hanne Rosenvold
Hvorvidt en bygning bliver fredet eller ej hænger sammen med samfundets herskende værdisæt. Beslutningen om at frede en bygning er ofte udsprunget af en romantisk tid, hvor geniet var idealet og hvor man fokuserede på det fremmeste og det bedste - i modsætning til det gængse og repræsentative.
Det er for eksempel baggrunden for, at man har fredet et herregårdsanlæg i Ishøj kommune, der i sin tid tilhørte statsminister Madsen-Mygdal, mens nogle typiske eksempler på boligsocialt byggeri fra 1920`erne - Phønix-husene i Hvidovre - ikke er fredet.
Det er Poul Sverrild fra det lokalhistoriske Historiens Hus i Hvidovre kommune, der sætter fokus på dette spørgsmål i Arbejdermuseets Årbog 2007, der er udkommet her i sommer.

Kulturarvskommune
Hvidovre, en forstadskommune sydvest for København, er udpeget til kulturarvskommune og i den forbindelse er der sat fokus på bevaringsværdier i den typiske forstadskommunes byggeri og planstruktur.
Når netop Hvidovre er blevet kulturarvskommune skyldes det, at kommunen i det store perspektiv rummer en fantastisk fortælling om de drømme og idealer, der lå i det 20. århundredes velfærdsstat. Drømmen om et samfund med lige muligheder for alle kommer til udtryk i kommunens bygninger fra mellemkrigstiden: små familieorienterede lysthuse, selvbyggerhuse og bungalows samt store bolig- og erhvervsområder som Avedøre Stationsby og Avedøre Holme.
Om dette projekt er der skrevet en spændende rapport - og en artikel, der indgår Arbejdermuseets Årbogen.

Jagtvej 69 på plakaten
Årbogen rummer udover den nævnte en række artikler, der fortæller forskellige aspekter af museets aktiviteter: blandt andet overvejelser omkring opbygningen af en fotodatabase, om registreringsværktøjer, en artikel om at bruge private hjem som udstillingsrum og ikke mindst en artikel om Arbejdermuseet selv, der netop har haft 25 års jubilæum.
Endelig er der en flot illustreret artikel, der fortæller historien om Jagtvej 69, ikke mindst med udgangspunkt i Arbejdermuseets omfattende plakatsamling, der rummer mange plakater med relation til huset. Dels plakater, der annoncerer for møder i huset gennem mere end 100 år, dels plakater fra tiden som Ungdomshus - en samling plakater som blev foræret til museet i forbindelse med nedrivningen sidste forår.
Arbejdermuseets Årbog sendes til medlemmer af museets venneforening. www.arbejdermuseet.dk. Hvis du har interesse i at læse mere om Hvidovre som kulturarvskommune kan hele rapporten læses på www.historienshus.hvidovre.dk.