For nylig åbnede Nord-jyllands Kunstmuseum en udstilling af Carlo Wognsens værker. Fra tegninger af dagligdagen i Frøslev over gadestrøg til udsmykningsskitser og landskaber

af Bjarne Nielsen
Der er ting og begivenheder i ens tilværelse, der for altid ændre den. For den nordjyske maler Carlo Wognsen blev det kampen mod fascismen. For nylig åbnede Nordjyllands Kunstmuseum en udstilling af hans værker. Fra tegninger af dagligdagen i Frøslev og flygtningelejren, over aalborgensiske gadestrøg til udsmykningsskitser med temaer som fødsel og død og himmerlandske landskaber.
Carlo Wognsen er en kendt personlighed i det nordjyske. Kendt som illustrator af bøger om Aalborg og rejseskildringer og af de store udsmykninger på 4. maj Kollegiet og Aalborg Værft.
Carlo Wognsens livsforløb var dramatisk. Han blev født i Aalborg i 1916 og allerede som fem årig mistede han faderen. Han kom i lære som håndværksmaler og debuterede som kunstner i 1937.
Han blev modstandsmand fra starten, med sabotage og våbenmodtagelse. Han blev stukket, fængslet og overført til Frøslevlejren. Gestapo torturerede ham, men fik intet sandt at vide. Han blev knækket fysisk og hans indsats i og efter krigen ændrede ikke alene hans kunstneriske løbebane fuldstændigt, men satte sig også spor i hans karakter og omgang med andre mennesker.
Hans produktion fortæller os, at han især lod billederne være sin udtryksform.
Som kunstner beskæftigede Wognsen sig med næsten alle billedkunstneriske teknikker: maleri, akvarel, tegning, linoleumssnit, litografi og enkelte gange med skulpturer.
I sine tidlige år blev han betegnet som en `jysk maler` der havde tynge og alvor.
I 1939 tog Wognsen initiativ til dannelsen `Nordjyske Maleres Sammenslutning` der senere blev kendt som Nordjyderne. Det var første gang billedkunstnerne organiserede sig og forsøgte at fremstå som en gruppe med fælles mål. I denne periode omtales han som `socialt engageret kunstner`.

At leve parallelt
Under besættelsen levede Wognsen et parallelt liv. Malede og udstillede som vanligt medens han gjorde sin pligt om natten. Den nye situation kan blandt andet ses i billedet `Stranden, Løkken` fra 1943. Tre personer, der syntes at vogte på hinanden delvist skjult af mure eller hegn. Den af figurerne, som står nærmest beskueren, er ansigtsløs og klædt helt i sort. Måske er det en fiskerkone, men det kunne også være døden.
Den 2. juni 1944 faldt Wognsen i baghold, og via Aalborg arrest blev han sendt til Vestre Fængsel i København og Gestapos vold.
Forholdene var efter de indsattes mening nærmest højskoleagtige, men truslen om at blive deporteret til koncentrationslejrene sled, fordi der imod aftalerne var periodiske afgange til Neuengamme og Dachau.
For Wognsen betød lejrlivet også et højt aktivitetsniveau. Han illustrerede festtelegrammer, tegnede karikaturer af medfangerne og var med til at udgive `Barakdjævlen`, et respektløst julehæfte a la `Svikmøllen`. Hans tegninger befinder sig nu i Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.
Andre skitser viser dagligdagens ørkeløse arbejde og er nøgterne og primitive i udtrykket. Ingen viser død og lidelse. Det var overlevelsen det gjaldt. Senere fra slutningen af 40`erne frem til hans død i 1979 dukker der med mellemrum motiver op i hans værker - gerne i akvareller og linoleumssnit - som er inspireret af hans oplevelser i flygtningelejrene.
Wognsen blev grundet dårligt helbred overført fra Frøslevlejren til Sønderborg Statshospital. Her blev han befriet i et stunt, der ikke lader moderne actionfilm noget tilbage at ønske. Kun for senere, at blive taget til fange igen. Han var i Frøslev ved befrielsen.
Efter befrielsen blev Wognsen leder af flygtningelejren på Dansk Eternitfabrik og fra sommeren 1945 for lejren ved Ålborg Lufthavn, hvor ca. 12.000 tyske flygtninge blev samlet. Igennem 3 1/2 år arbejdede han for tålelige forhold til disse stakler. Han vidste hvordan man ikke skulle behandle folk. I disse år producerede han ingen oliebilleder. Måske på grund af psykologiske barrierer.
I 1948 debuterede han på Charlottenborgs Forårsudstilling med tre akvareller med motiv fra flygtningelejrene.
De fleste anmeldelser var gode, men i Land og Folk mente Otto Gelsted, at 'hans billeder fra flygtningelejren og af muselmænd virker mærkværdigt drømmeagtige og romantiske'.

De store udsmykninger
Som aktiv modstandsmand og dekorationsmaler lå det lige for at give Wognsen opgaven med udsmykningen af 4. Maj Kollegiet i Aalborg, der kom i stand via indsamling til et mindesmærke for de faldne i modstandskampen.
Frisen forestiller et ungt par gennem fire årstider. Parret symboliserer frihedskampen og det begynder med en fremstilling af høsten og det frie, solbeskinnede Danmark. Efteråret og stormen kommer, og menneskene øger læ hos hinanden. Foråret kommer med befrielsen og efter den kommer genopbygningen med trøst og varme trods smertelige tab. Det blev hans store gennembrud og førte nye lignende opgaver med sig, blandt andet på Gammel Hellerup Gymnasium og Svendborg Søfartsskole.
Et andet hovedværk blev udsmykningen af kantinen på Aalborg værft, som var et samarbejde mellem værftet og arbejdernes fællesklub. I det kommunistiske `Ugens EKKO` udtalte fællestillidsmanden, at 'resultatet af vores samarbejde med kunstneren er blevet så godt og anerkendt! skylden herfor er ikke mindst Carlo Wognsens, som har været enestående i sit forhold til os og de krav, vi måtte stille'.

Rejserne
Som mange andre kunstnere elskede Wognsen at rejse og lade sig inspirere. Sin første udenlandsrejse var i 1949 til Italien og Sicilien, finansieret af `aktiesalg`. I 1952 var han i Polen og besøgte blandt andet Auschwitz med tidligere Gestapofanger. Senere kom Irland, Portugal, Bretagne og Østgrønland til. Denne mangfoldighed i inspiration ses tydeligt i hans produktion. På billederne fra Aalborg Værft ses eksempelvis en del `udenlandske` typer.
I årene 1947 til 1962 udgav det lille bogtrykkeri Wilh. Burmester hvert år en nytårshilsen til sine kunder. Disse var alle illustreret af Wognsen og handlede om gader og andre lokaliteter fra Ålborg. Fra 1962 og til 1974 udgav trykkeriet en serie, der med få undtagelser alle handlede om hans rejser og bidrog til hans folkelige gennemslagskraft
Carlo Wognsen havde som sin ven Broby Johansen det fællestræk, at de altid forsøgte at få fat i det elementære, det basale.

Carlo Wognsen i krig og fred. Udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum. Kan ses til 31. august 2008.

I forbindelse med udstillingen har museet udgivet bogen `Carlo Wognsen i krig og fred`, som udgør en væsentlig del af baggrunden for ovennævnte artikel.
Desuden findes Ole Bergh `Carlo Wognsen 1916-1979`. 1986. 90 sider.