Eran Kolirins film ¤¤The Band`s Visit¤¤ er tanke-vækkende samtidig med, at den er en fryd for øjet. Det er en dybt alvorlig film, der også har sine rørende og utrolig morsomme scener

af Anette Nielsen
Hvis din politiske automatpilot afviser at se israelske film, så gør en undtagelse!
Eran Kolirins film 'The Band`s Visit' er tankevækkende samtidig med, at den er en fryd for øjet. Den fik prisen 'Un Certain Regard' i Cannes i 2007, juryens specialpris ved den internationale filmfestival i København i 2007 og publikumsprisen i København samme år.
Handlingen er enkel: Fra Ægypten ankommer 'Alexandrias Ceremoni Politi Orkester' til Israel for at spille ved åbningen af et arabisk kulturcenter.
Iført uniformer og under stram protokol står orkesteret ved et vendepunkt i deres karriere. Ikke kun trues det lille orkester af nedlæggelse, men der er også det særlige, at et arabisk politiorkester skal spille traditionel arabisk musik i Israel. Intet må gå galt - og det gør det!
Orkesteret ankommer til lufthavnen, og der er ingen til at modtage dem. Skiltningen er kun på hebræisk, og der er ingen vejledninger på arabisk. Som en lille finte vil en turist tage et foto af orkesteret, og der kommer en rengøringsmand med sin vogn med på billedet!
Forsøget på at få hjælp strander i sproglige vanskeligheder, og det lille orkester ender i en lille soveby midt i ørkenen, hvor de så står i fuld mundering med kufferter og instrumenter.

Personskildringer
De spørger om vej i byens cafeteria, der ledes af den smukke Dina, og orkesterets strenge dirigent og leder, Tewfiq, får at vide, at det ægyptiske kulturcenter, hvor koncerten skal finde sted, ikke findes i byen. Og da den sidste bus tilbage er kørt, ender det med, at det lille orkesters medlemmer bliver privat indlogeret hos Dina og cafeteriets stamkunder.
Og her kommer personskildringerne til deres ret. Tewfiq, hvis sorg og ensomheden efter skilsmisse og sønnens død og Dina, den lige så ensomme, der bryder hans skjold af korrekthed. Klarinettisten Simon, der drømmer om at skabe musik, men kun har skrevet de første takter og den moderne og udadvendte Khaled, der formår at bryde det panser, som både kultur og sprog er en barriere for.
Modtagelsen af det lille strandede orkester er forbeholden, men viser samtidig viljen til at hjælpe. Og i en række scener udspilles almenmenneskelige problemer i form af manglende kommunikation, også hvor sproget er fælles. Og alligevel løses der op som i scenen mellem de unge, der om aftenen besøger en rulleskøjtehal, hvor det lykkes den udadvendte trompetist Khaled at skabe kontakt mellem den usikre Papi og 'den dystre kusine' ved gennem tegnsprog og mimen at føre de to unge sammen.

Mødet mellem to kulturer
Hvad mødet mellem de to kulturer byder på, skal ses og høres. Billedsproget er roligt med fokus på ansigter og landskaber. Musikken er dæmpet, men kommer til sin ret i afslutningsscenen, hvor orkesteret er kommet frem til sig mål og kan gennemføre sin koncert med traditionel arabisk musik.
Filmen kan varmt anbefales. Det er på mange måder en dybt alvorlig film, der også har sine rørende og utrolig morsomme scener. Personskildringen er tegnet med humor og stor forståelse.
Dirigenten Tewfiq spilles at en af Israels førende skuespillere Sasson Gabai. Rollen som Dina spilles af Ronit Elkabetz og Khaled af Saleh Bakri.

The Band`s Visit. Instruktion: Eran Kolirin. Premiere i dag i Grand Teatret og Huset Biograf, København og Øst for Paradis, Århus og Café Biografen, Odense.