Sol Over Urban Planen - Et kig ind i fremtiden

⎙

Tirsdag, 17. juni, 2008, 00:00:00

I det nedslidte Solvang Center vil skabe et levende billede af et muligt fremtidigt handels- og mødested

En gruppe kunstnere, arkitekter og udstillingsfolk omdanner lige nu Solvang Centrets tidligere supermarked i Urbanplanen på Amager til en farverig bazar med boder og beværtninger ude og inde.
Statens Kunstfond har givet i alt to millioner kroner til SOUP - 'Sol Over Urban Planen'. Formålet er at skabe en midlertidig vision af, hvordan centret kunne se ud - et fremtidens kraftcentrum for en del af Amager. Og måske kan det ende med, at Amager får en varig bazar på stedet.
En af deltagerne i projektet er kunstneren Cai Ulrich von Platen. Han tager imod i det lille kaffekøkken, som engang har være supermarkedets kontor.
- Vi har villet give et billede af, hvordan det kunne se ud i fremtiden. Og det billede skal forplante sig til beboerne og boligselskabet, så de har det på nethinden eller i hjertet, siger han til Arbejderen.
Han erkender, at det også kan ende med nedrivning af det nedslidte center i udkanten af det engang så prestigefyldte boligprojekt Urbanplanen.
- Stedet har givet underskud i mange år, så lige nu er boligselskabet i venteposition. Så der er en vis timing i, at vi kommer ind på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er truffet nogen beslutning, forklarer Cai Ulrich von Platen.

Beboermedspil
SOUP løber i alt i et år, og center-projektet er blot en del af det samlede projekt, der skal diskutere kunst og arkitektur i bybilledet. Og Cai Ulrich von Platen ser det som en fordel at være økonomisk uafhængig af boligselskabet.
- Selvfølgelig risikerer vi at komme i modstrid med de ønsker, som folk herude har, men det har ikke været meningen, siger Cai Ulrich von Platen. Han understreger, at projektet i høj grad er blevet til i samarbejde med ressourcestærke beboere i Urbanplanen.
- Fra starten har vi haft flere møder med en gruppe beboere, som kaldte sig 'Kunst i Planen'. Efter projektets godkendelse har der været rigtig mange lokale ind over. Alene mellem 30 og 50 mennesker i bazarboderne, samt de mange der er kommet med ting til lokalmuseet, har serveret eller på anden måde hjulpet til.
Blandt de kunstneriske indslag har et eksisterende murmaleri fået sin egen lyd, passagen ind til torvet er blevet renoveret og der er lavet et hul igennem til det tidligere supermarked, hvor man har kunnet se forskellige installationer.
Ude foran centret er der desuden plantet et kostbart træ - et abetræ fra det sydlige Latinamerika. Træet repræsenterer det fremmede og eksotiske. Inde i bazaren er der biograf med dokumentarfilm og oppe på taget er der lavet en have med friske krydderurter og grøntsager til områdets beboere. Haven relaterer til den lokale historie for havedyrkning og fælleshaver, som i Urbanplanen går mere end 30 år tilbage.

Gode værdier
Der bor i dag 5000 mennesker i 2400 lejligheder i boligområdet, som i midten af 60`erne skød op som modulbyggeri med raketfart. Dengang var det byplanlægning, som trak på alle tidens teorier om den perfekte tilværelse.
- Der ligger nogle gode værdier i Urbanplanen som helhed. Det ligger efterhånden fantastisk placeret, også i forhold til de nye naboer Ørestaden og DR Byen. Og det er faktisk nogle lækre lejligheder at bo i, siger Cai Ulrich von Platen.
Han er sikker på, at et sted som Urbanplanen har en fremtid.
- Sådan som storbyen udvikler sig med kravet om billige boliger, så er det bestemt ingen dårlig idé at bruge kræfter på at få det op og stå igen.
Han indrømmer, at det har været et hårdt år, og at der har været mange ukendte faktorer.
- Det har været med bankende hjerte, for først helt op til åbningen vidste vi, om der overhovedet kom nogle til staderne. Nu drømmer jeg bare om at komme tilbage til mit værksted og bare lave mine ting, griner han.
Men han slår fast, at projektet har været en stor oplevelse at deltage i.
- Når det hele er færdigt, så er de mange problemer fortrængt af det sus man får fra at være rigtig mange. Især her til sidst, hvor andre folk er kommet ind, er en stor oplevelse. Og så at ideen om den midlertidige kunst er blevet til noget.