¤¤Kampen om Den Kolde Krig¤¤ er en hyldest til Bent Jensen og en stor polemik mod venstrefløjen og Dansk Institut for Internationale Studier, primært deres koldkrigsredegørelse

af Bjarne Nielsen
Hvad får man, når man sætter efterretningsagenter, folk fra CEPOS tænketanken, Forsvarsakademiet, Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende sammen med frafaldne DKP`er under ledelse af en gammel trotskist?
Ja, svaret er nemt - et festskrift for koldkrigernes ypperste, lederen af Center for Koldkrigsforskning, Bent Jensen i anledning af dennes 70 års dag.

Begge åd børn
Bogen 'Kampen om den kolde krig' er redigeret af den gamle trotskist og tidligere chefredaktør ved Information Lars Hedegaard, der finder det naturligt af hylde 'Kolde Bent', da det for denne 'Har været et livsprojekt, at Stalins Gulag skulle have samme status i vores historiebevidsthed som Hitlers Holocaust'.
At 'Kolde Bent', selv tidligere ungkommunist, fejres, forstås når man allerede i andet kapitel kan læse, at 'Begrebet totalitarisme er blandt andet takket være Bent Jensen ikke længere et ugleset koldkrigsbegreb, men en nøgle, der er velegnet til at forstå Sovjetunionen under Stalin. Vi skelner ikke mere mellem den gode Lenin og den onde Stalin. Lenins forbrydelser lader sig ikke mere skjule'.
Totalitarismen var vel et begreb før Truman lancerede koldkrigs tesen og det officielle Danmark skelnede vel aldrig mellem den 'gode' Lenin og 'onde' Stalin. Da undertegnede gik i skole åd de begge børn!

Partsindlæg mod Dragsdahl
En del indlæg bruges på at sværte journalisten Jørgen Dragsdahls indsats omkring sikkerhedspolitik og oprustningen i 70-80`erne. Man får den mistanke, at en tredjedel af festskriftet er ment som partsindlæg i den retssag, Dragsdahl har anlagt for injurier mod Bent Jensen, for dennes beskyldninger om at Dragsdahl var KGB-agent. En sag Ekstra Bladet tabte da de fremturede på samme vis.
Bogen rummer mange vinkler på tolkninger af Den Kolde Krig, dog alle med samme konklusion, at Sovjetunionen var eneansvarlig og at vi kun var en hårsbredde fra atomragnarok.

Kamp mod de røde
Den gamle trotskist og journalist fra Information Lars Hedegaard, skriver i koldkrigsdokumentets forord, at 'de gamle stridsspørgsmål er erstattet af nye, idet `Socialisme, antiimperialisme og `Norden som atomfri zone` er afløst af `antiracisme`, `multikultur`, `tolerance` og kampen mod `fremmedhad`. De personer, der for 30 år siden udtrykte en vis sympati for sovjetiske synspunkter har ganske vist ikke overført deres gamle kærlighed på det nye Rusland, men den udtalte antipati mod den amerikanske regering er intakt'.
Salven sluttes af med, at 'de ideologiske modsætninger syntes at blive reproduceret i slægtled efter slægtled blot under skiftede varemærker'.
Således er banen kridtet op for fornyet kamp mod `de røde`.

Mange vinkler og ingen nuancer
Koldkrigsretorikken har i bogen mange vinkler, men ingen nuancer.
Et eksempel på denne mangel er bogen kritik af spionagen under perioden. Man undersøger ikke engang om denne havde nogen positiv rolle. Spionage har vel forhindret nogle ting, ligesom vi ved fra Irak at det kan bruges til disinformation.
En af Hedegårds pointer er at 'vi her i Danmark fortsat lever i den kolde krigs slagskygge, og det må have med indre danske forhold at gøre. For sådan er det ikke i flere af de lande, vi fortsat er allieret med i Nato'.
Udgangspunktet for forskningen af Den Kolde Krig, er for Hedegaard og kumpaner, identisk med statsminister Fogh Rasmussens, at 'det skal være et opgør med de kræfter, der under Den Kolde Krig gik Sovjetunionens og Warszawa-pagtens ærinde'. Med dette in mente, har generalløjtnant Hillingsø og oberst John E. Andersen ikke brug for at dokumentere deres påstand om, at Sovjet reelt overvejede angreb på Vesten.

Lenin i Smolnyj
Projektmedarbejder ved CEPOS, Henrik Gade Jensen, har et af bogens to læseværdige artikler. I kapitlet 'USA - Stalin-fascinationens eget land' beskriver han hvorledes regeringsapparatet i USA frem til Harry S. Trumans overtagelse i 1944 efter Roosevelt, var fuld af beundring for såvel Sovjetunionen som for Stalin.
Det andet læseværdige kapitel er skrevet af professor ved Copenhagen Business School, Kurt Jacobsen, tidligere DKP og Aksel Larsen biografi.
I et spændende med spektakulært indlæg, 'Skjulte budskaber', om det verdensberømte billede `Lenin i Smolnyj`, malet i 1930, af Isaak Brodskij, er det Jacobsens opgave sammen med kunsthistorikeren Kirsten Algreen-Ussing at analysere sig frem til, det er en skjult kritik af Stalin og lige så skjult en påmindelse om, at Lenin ønskede Trotskij frem for Stalin. En visuel fremstilling af Lenins testamente. Intet mindre!
Er Jacobsen her mon nyttig idiot for trotskisten Hedegaard?
Med undtagelsen af de to nævnte kapitler, er bogen en stor polemik mod venstrefløjen og Dansk Institut for Internationale Studier, primært deres koldkrigsredegørelse.
Således er opgaven at festliggøre 'kolde Bents' store dag vellykket.

Kampen om Den Kolde Krig. Festskrift til Bent Jensen. Redigeret af Lars Hedegaard. 400 sider. 299 kroner. Gyldendal