Arena i Odense i onsdags. En aften med sange i nye klæder og et gennemgående jazzet swingtema. Koncerten viser en Bob Dylan anno 2008

af Troels Bay Timmermann
Da lyset sænker sig er det eneste, der stadig er strøm til, scenelyset og instrumenterne. Sådan har det været lige siden dengang Dylan fandt på at sætte strøm til sin guitar.
I aften er det dog ikke hans guitar han står med, men derimod hans orgel han står ved. Publikum er en blanding af mere eller mindre skæggede 68`ere, musikentusiaster i 70`er-skjorter, enkelte fra 80`er-generationen og en portion af unge, der ikke har fornægtet musikhistorien.

Gamle sange i nye klæder
Det vil vise sig at blive en aften med sange i nye klæder og et gennemgående jazzet swingtema. Koncerten viser en Dylan anno 2008.
Klædt i sort og med hat lægger Dylan og band ud med et skudsalvetempo af nummeret 'Tweedle Dee & Tweedle Dum' og lige efter følger 'It Ain`t Me, Babe' skudt af fra samme magasin. Her er det så også første gang Dylan giver en smagsprøve på hans mundharmonikaspil, som aftenen igennem giver gåsehud flere gange.
Også klassikerne 'Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again', ÒAll Along the Watchtower', 'It`s Alright Ma (I`m Only Bleeding)' og den afsluttende 'Like a Rolling Stone' har været en tur igennem Dylans eksperimenterende tidsmaskine, hvilket ikke desto mindre fungerede på nær et par skæve toner i stemmen, der aftenen igennem er mere sjappende end syngende. Dette er dog Dylan som han altid har været.

Poesi, jazz og swing
Udover rock og ballader er Dylans poesi primært akkompagneret af jazzede swingtoner, hvilket er særdeles vellykket. Dette skyldes nok også, at Dylan har god sans for at tilpasse sin musik hele hans attitude, alder og stemme. Så kan man godt se bort fra, at der går lidt rutine i den i et par af numrene. Manden er trods alt også 67, og har overlevet mange af de store stjerner, som selv havde ham som forbillede.
Aftenens koncert er også et tegn på, at Dylans univers stadig holder trods tidens gang. Hans tekster kan puttes ind i flere musiske universer, der hver især bidrager til at fremhæve forskellige facetter, som stadig virker skræmmende nære her i 2008. Han står jo også lige på scenen og synger:
'As some warn victory, some downfall/Private reasons great or small/Can be seen in the eyes of those that call/To make all that should be killed to crawl/While others say don't hate nothing at all/Except hatred.'

Koncert med Bob Dylan, Arena Fyn, i onsdags.