...så kan du starte med at afspadsere alt det overarbejde, før du kan få støtten. Det er meget, at det kan komme bag på dem, at vi ikke gider sådan noget

af Kjeld Stenum
'Du æh, kan du huske det skænderi, du havde med bajdsen for tre uger siden?'
'Hvad for et skænderi? Jeg synes, man skændes med den mand omtrent hver dag efterhånden.'
'Jamen det der hvor han truede med at arrangere tvunget overarbejde for os allesammen, fordi vi var nogle, der ikke ville arbejde frivilligt over...'
'Nåh det... Jomen jeg sagde bare til ham, at det syntes jeg han skulle, så kunne han jo se, hvad der ville komme ud af det. Så sagde han, at det vidste han godt, så ville vi melde os syge, og så kunne vi blive fyret. Men det er jo sådan set ikke ham, der vil have os til at arbejde over, det er mester, han er bare en hængerøv, at han slikker mester i røven i stedet for at være bajds for os...'
'Jo, men det er ikke så meget det, det er bare, at det er meget, de var så opsat på at få os til at arbejde over hver dag for tre uger siden. For nu har mester lige sagt til min lillebror, at når vi er færdige med fjernvarmemufferne i år, så var der ikke mere, og så ville han blive fyret...'
'Ja, mester har altid set ondt til din lillebror. Men når din lillebror får sparket, så går du og din gamle vel også. Og så kan det jo godt være, at vi er et par stykker, der ikke gider være ene tilbage med ham guldbajdsen mere. Så kan de jo se, hvad de har ud af det...'
'Det tror jeg nu ikke, du behøver tænke på. Det var vist ikke bare min lillebror, der ikke rigtigt var mere til, det var vist i det hele taget. Og sådan som du og mester stod og råbte ad hinanden den anden dag, så er det da ikke sikkert, at du bliver én af de gulddrenge, han holder fast i.'
'Jamen mester han stod sgu og sagde det samme som bajdsen, og så havde han svært ved at forstå, at det følte man, som at man skulle presses til at arbejde over. Så er man jo nødt til at råve lidt, sådan noget kan et gammelt røvhul da ikke finde sig i. Så kan man jo ikke være på arbejdsmarkedet længere, hvis man ikke har helbred til at arbejde 45 timer om ugen.'
'Nej, men der hvor jeg vil hen det er at jeg kan fandeme ikke begribe hvorfor de var så forhippede på at få os til at arbejde over for tre uger siden, når de knapt nok har en skid til os i dag. Det er jo som om det handler om at få os til at pukle og pukle og pukle, så vi kan få arbejdet brugt op i en vældig fart og få en fyreseddel.'
'Ja, og så kan du starte med at afspadsere alt det overarbejde, før du kan få støtten. Det er meget, at det kan komme bag på dem, at vi ikke gider sådan noget.'
'Jeg synes, det er meget, at de ikke bare kan afvikle arbejdet i normalt tempo. Når der nu ikke er for meget...'
'Årh, vi finder sgu sagtens noget!'
'Det er nu ikke sikkert, det bliver bare sådan lige... Folkene i de andre store firmaer herude siger også, at de er ved at drosle ned. Og det var jo også, hvad mester sagde, da han sagde, der ikke var for meget mere. At der var ikke ret mange andre end os, der kørte for fuld damp stadigvæk, og nu gjorde vi det altså heller ikke længere. Han kunne ikke blive ved med at konkurrere på tidsplanerne, fordi han har så mange folk, der ikke vil arbejde over.'
'Sagde han det? Nej nu har jeg aldrig...'
'Sagde og sagde... Men det er vel sådan, det er. De konkurrerer røven ud af bukserne på hinanden for at være mest effektive, og de kan ikke forstå, at når det bliver sådan en morakker-verden, så bliver der ikke mere tilbage at morakke med.'
'Altså, nu er det ikke for noget, men jeg skal ikke sige, at det her kommer hundrede procent bag på mig. Jeg skal heller ikke sige, at jeg er så glad for at være her, at jeg ingenting har gjort for at finde en smutvej. Jeg snakkede altså lidt med Kran-Kasper, før han rejste over til sit ny arbejde. De regner med en ti`er mere i timen, end vi får, der er arbejde til halvandet år, og de mangler flere folk om tre-fire uger...'
'Hvor var det, du sagde han rejste hen, Kran-Kasper?'
'Han rejste til Ørestaden. Pihl.'
'Pihl i Ørestaden? Ja, det tror da fanden, at de regner med at komme til at mangle folk. Der skal vi ikke ud, du. Det er en ballade-plads.'
'En ballade-plads? Hvorfor det?'
'Fik du ikke brev fra fagforeningen i sidste uge? Med indkaldelse til morgenmøde ude i Ørestaden på grund af noget med underbetalte polakker?'
'Nå for fanden! Jo det brev fik jeg godt nok. Men jeg har omadressering på, fordi jeg bor i kolonihave. Så det lå til mig i postkassen om aftenen, da jeg kom hjem, samme dag som mødet havde været om morgenen... Det røg altså i papirkurven, før jeg fik studeret ret meget andet end tidspunktet. Nå, var det der?'
'Ja, gu var det så. Du kan nok se, at vi ikke skal stikke snuden i noget der...'
'Nej, uha da. Nå men så må jeg jo op og sige til mester, at jeg nok skal arbejde over næste gang, så han ikke fyrer mig.'
'Det gør han nok alligevel. Hvis han kun får folk, der arbejder så meget over hele tiden, bliver alt hans arbejde jo færdigt i en ruf, og så bliver du bare fyret endnu hurtigere.'