24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ophavsret er det 21`ende århundredes olie

Ophavsret er det 21`ende århundredes olie

Lørdag, 24. maj, 2008, 00:00:00

En ny dansk hjemmeside introducerer de besøgende til diskussionen om ophavsrettigheder og patenter samt tilbyder en samlet oversigt over emnet

Retten til at producere mærkevarer, eje stamceller eller formidle musik udgør en stadig større del af den danske økonomi.
Store virksomheder og brancher er derfor i fuld gang med at sikre sig kontrollen over netop deres område, hvilket har mødt modstand fra en række enkeltpersoner og organisationer. Fra medierne kendes problematikken blandt andet fra retssager imod at bruge billeder af Louis Vuitton tasker i humanitære kampagner eller millionregninger til midtjyske teenagere der har hentet musik på internettet uden af betale udgiveren for det.
I en dansk sammenhæng har specielt kampen imellem interesseorganisationen Piratgruppen og deres modsvar Anti-piratgruppen fyldt mediernes dagsorden.
Med oprettelsen af rettighedsportalen.dk er det idéen at gå dybere ind i debatten. Hjemmesiden giver adgang til en lang række baggrundsartikler om rettighedsrelaterede forhold, vil løbende bringe nye analyser, samt give læseren adgang til at kommentere indholdet.
Ifølge den ansvarshavende redaktør Claus Pedersen har debatten om rettighedsbeskyttelse længe haft behov for et løft, da der ganske simpelt er for få personer i Danmark, som har en kvalificeret viden om emnet. Ved besøg på portalen er det derfor ønsket at kunne give de besøgende et samlet overblik.
Hjemmesiden består af en nyhedssektion, en samling af de største undersøgelser indenfor området samt en juridisk oversigt inden for ophavsret, varemærkelovgivning samt regler for regulering af domænenavne på internettet.

www.rettighedsportalen.dk

Beslægtede hjemmesider
Interesseorganisationen der støtter fri deling af filer på internettet: www.piratgruppen.org
Nonprofit organisation der arbejder på at lave alternativer til ophavsret: www.creativecommons.org
KODA, forening der forvalter ophaverettigheder for komponister og sangskrivere: www.koda.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur