En ny film om Mao Zedongs opstigen som statsleder i Kina har fået titlen ¤¤Challenging Heaven¤¤ og skal inkludere 100.000 statister i genskabelsen af Den lange march og borgerkrigens slag
Det er tv-produceren Steven North, der har etableret projektet, og det er ifølge magasinet Varity sket i samarbejde med den vietnamesiske regering.
Filmen optages i Vietnam til vinter, og North skal have fået lovning på officiel hjælp til sine mange logistiske udfordringer.
Fundamentet for filmen er de to bøger: 'Mao' af BBC-journalisten Philip Short og den amerikanske Kina tolk Sidney Rittenbergs 'The Man Who Stayed Behind'.
Mankell angriber Vesten
Den svenske forfatter Henning Mankell er blevet så stort et internationalt navn, at hans nye roman 'Kineseren' udkommer samtidigt på hele syv sprog. Romanen handler om Kinas rolle i verden, og det er et tilfælde, at den udkommer, netop som Kinas rolle som OL-vært er stærkt omdiskuteret.
Ifølge Mankell selv udkommer roman først nu, fordi oversættelserne har taget længere tid end ventet. Henning Mankell siger til det svenske Aftonbladet, at når der for tiden er trusler om OL boykot, har det intet med menneskerettigheder at gøre. Det handler ifølge den 60 årige forfatter udelukkende om, at de vestlige kapitalister er misundelige over Kinas økonomiske fremgang.
Private penge bag kommunalt musikhus
Et kæmpestort musik - og teaterhus med både cafeområde og restaurant til over en halv milliard kroner. Det bliver virkelighed i Odense i 2013, hvis Danmarks hidtil største samarbejde mellem et privat firma og en kommune bliver vedtaget på byrådsmødet torsdag aften i Odense Byråd.
Planerne har kun kunnet lade sig gøre, fordi kommunen benytter sig af et såkaldt offentligt-privat partnerskab (OPP), hvor en privat investor betaler størstedelen af byggeriet mod at få lov til at stå for driften.
Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, er overbevist om, at OPP-byggerierne vil brede sig og roser Odense for at gå forrest.
Det fremgår ikke, hvori forskellen på OPP-byggerier og økonomisk sponsorering er.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278