Uanset hvad så er det fire år af mit liv, og det er ikke ingenting. Og Avedøreværkets blok 2 var faktisk et af de få byggeprojekter, jeg har været lidt stolt af at have været med i. Det er jeg ikke mere

af Kjeld Stenum
I sidste uge kravlede en gruppe aktivister fra Greenpeace op i skorstenen til Avedøreværkets blok 2 for at protestere mod den relancering af kulenergien, som regeringen i selskab med Dansk Folkeparti og Ny Alliance i disse dage søsætter i form af et lovforslag i Folketinget.
Forslaget sætter SR-regeringens stop for udbygning af kulkraften fra 1997 ud af kraft og vil have den konsekvens, at blandt andet Avedøreværkets blok 2, der blev taget i brug i 2001, formentlig vil blive omstillet til kulkraft.
Avedøreværkets blok 2 var ellers noget af et flagskib for den progressive energipolitik, der voksede ud af det danske nej til atomkraft fra 1985. Dengang vi sagde nej til atomkraft, var der ikke den klimadebat, der er i dag. Men der var diskussion om kulkraft også, for kulkraft er vores mest forurenende energiressource.
Så var der Nordsøgas, som bortset fra CO2 ikke forurener særlig meget. Meget af energipolitikken dengang gik derfor ud på omlægning til naturgas. Ombygning af kraftværkerne til naturgas var faktisk også det, mange af mine første år som beton`er i hovedstadsområdet gik med. Men gasressourcerne er begrænsede, det vidste man allerede fra starten, og i dag er man ved at kunne se enden på eventyret.
Det mest nærliggende i denne situation ville være at falde tilbage på kulkraften, for kul har mange umiddelbare og kortsigtede fordele som energiressource: Det er billigt. Der er masser af det, prognoserne siger, at der er til 200-300 års forbrug endnu. Og i modsætning til olie og gas er der stor forsyningssikkerhed, fordi der er mange udbydere på markedet, produktionen af kul er ikke som med olie og gas begrænset til få lande. Sådan ser situationen ud i dag.
Men sådan så den også ud i 1997, da SR-regeringen satte et stop for udbygningen af kulkraft i Danmark. Og derfor var dette uanset hvad man i øvrigt mener om den regering en modig og fremsynet beslutning. Modig, fordi den var lidt af et spring ud i temmelig ukendt farvand.
Kulkraft og atomkraft er verdens vigtigste energikilder, og sagde et land nej til begge disse ting, var fremtiden usikker. Eller ét var sikkert: det ville koste penge, på kort sigt i hvert fald. Men det var også en fremsynet beslutning, fordi den kunne give erfaringer med energikilder, som der ville være penge i på langt sigt. Nå ja, og så fordi den er den eneste bæredygtige og moralsk rigtige beslutning, selvfølgelig.
Frugterne af den beslutning var kraftværksprojekter som Avedøreværkets blok 2. Avedøreværkets blok 2 er et af de mest energieffektive kraftværker i verden, og det er indrettet på en flerstrenget delvis CO2-neutral energiproduktion med gas, halm og træflis som de vigtigste brændselskilder.
Både på grund af den meget effektive energiudnyttelse og på grund af, at man her bruger 'grønt' CO2-neutralt brændsel i virkelig stor målestok og ikke blot som alternativt eksperiment, er det sikkert, at efterhånden som klimadebatten tager til, vil der blive stor efterspørgsel på de erfaringer og den know-how, man vinder på Avedøreværkets blok 2.
Men disse erfaringer og den know-how smider regeringen med dens støttepartier altså nu på lossepladsen. For konkurrencen på det europæiske energimarked er hård i disse år. Og DONG, der skal drives som et helt almindeligt kapitalistisk firma på helt almindelige kapitalistiske principper, vil helt sikkert vælge de sikre hurtige penge ved at lægge blok 2 om til kulkraft, så snart den ny lov er vedtaget, frem for den usikre langsigtede gevinst ved at satse på at vinde erfaringer med grøn energi.
Det er en kulsort energipolitik, regeringen er ved at lægge op til. Det er ikke for ingenting, vores klimaminister har fået tilnavnet Kul-Connie. Men måske er strategien slet ikke så kortsynet, som det umiddelbart kunne synes. Der er ingen tvivl om, at storkapitalisternes foretrukne svar på både olieressourcernes knaphed og klimaproblemerne er atomkraft.
Der er nok også mange i vores sorte regering, der aldrig har tilgivet det alternative progressive Danmark den sejr, det vandt, dengang atomkraften blev lukket ude af vores energipolitik. Men der er heller ingen tvivl om, at om ti år vil klimaproblemerne være meget større end i dag. Og står Danmark til den tid med en energisektor, der næsten udelukkende er lagt an på kul, så står vi med et meget svagt alternativ til atomkraften. Og så vil vore sorte ministre finde tiden moden til et opgør.
Jeg har været med på opførelsen af Avedøreværkets blok 2 næsten fra start til slut. Jeg har været med til at lave de underjordiske kølevandskanaler. Jeg har været med til at støbe kældre, gulv og fundamenter for de store stålkonstruktioner, der var skelettet i den 90 meter høje blok. Og jeg har været med tiI at støbe fundamenter og gulv til de store lader, der skulle rumme halmen fra de sjællandske kornmarker, som blokken omdannede til strøm og varme.
I omegnen af fire år af mit liv, sammenlagt. Jeg tror, jeg er den beton`er, der har lagt allerflest arbejdstimer i det byggeri af alle, jeg kan ikke komme i tanker om andre, der var der lige så længe som jeg. Det er syv år siden nu. Det var formentlig mit livs sidste rigtigt store byggeri. Jeg ved godt, at jeg er bare en almindelig kuli, og vi kulier vi lever af at sælge vores arbejdskraft til kapitalisterne, ikke af at føle mening med det, vi laver.
Men uanset hvad så er det fire år af mit liv, og det er ikke ingenting. Og Avedøreværkets blok 2 var faktisk et af de få byggeprojekter, jeg har været lidt stolt af at have været med i. Det er jeg ikke mere. En lovændring er ved at forvandle det til endnu et bidrag til ødelæggelsen af vores fremtid. Det giver mig yderligere fire spildte arbejdsår at se tilbage på.