Ny bog spår, at hvis de danske udvandrere til Argentina vendte hjem til Danmark, ville de udgøre en stor vælgerskare for Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti ville få mange stemmer, hvis dansk-argentinerne vendte tilbage til Danmark.
Det mener forfatteren Erik Dybdal Møller i sin nye bog 'Danskere som indvandrere - det dansk-argentinske eksempel.
Forfatteren forsøger at finde svaret på, hvad en immigrant er ved at undersøge den danske indvandringshistorie til Argentina, der stod på gennem mere end 70 år frem til omkring 1930.
Bogen er blevet til ved studier, samtaler og ophold i Argentina i flere omgange. Forfatteren er født i 1954 i Necochea i Argentina af danske forældre.
Bogens ide er at beskrive danskerne som ganske almindelige mennesker, der handler som alle andre under givne omstændigheder. For ikke at miste sig selv og selvforståelsen bygger de indirekte et selvbekræftende mentalunivers op, deres eget 'Danmark', med familiemønstre, levemåder og kultur fra det gamle land.
Bogen forholder sig til integrationen, eller mangel på samme, såvel hos de danskere, der udvandrede til Argentina, som de emigranter, der er kommet til Danmark gennem de sidste 30 års moderne folkevandring.
Da indvandring jo er et af tidens væsentligste politiske emner, er 'Danskere som Indvandrere' helt klart et indlæg i indvandrerdebatten i Danmark.
Bogen er godt skrevet og er vældig interessant. Jeg savner dog en del gode fotografier af dansk-argentinere og af danske skoler og klubber .
Vi får starten på danskernes ankomst til Argentina med en god beretning om Juan Fugl og om hvad han betød for byen Tandil.
Bogen omtaler også, at danske præsters virke i Argentina har forsinket danskernes integration i det argentinske samfund.
Alt i alt en interessant og oplysende bog, som vel også må kunne bruges i en historietime i den danske folkeskole
Erik Dybdal Møller - Danskere som indvandrere -det dansk-argentinske eksempel. 174 sider. Illustreret. Kr. 218.-.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278