Arbejderens læsere drikker et væld af forskellige danske og udenlandske ølmærker. Dog ikke fra Nørrebro Bryghus. Derudover mener de mange ting om Arbejderen
Den tid er forbi, da danskerne drak HOF eller Tuborg. I hvert fald hvis man skal dømme efter Arbejderens helt uvidenskabelige læserundersøgelse.
Her er de foretrukne mærker Thy, Tuborg og Hancock. Men derudover drikker læserne et væld af forskellige danske og udenlandske ølmærker. Dog ikke fra Nørrebro Bryghus.
Arbejderens læserundersøgelse blev gennemført 14 dage i november, med start den 17. november, hvor et spørgeskema var i avisen. 60 læsere sendte skemaet ind og 68 læsere svarede på spørgeskemaet på Arbejderens hjemmeside. I alt altså 128 tilbagemeldinger.
Svarene viser, at mange læsere er glade for Arbejderen og forståelsen for, at avisen har begrænsede ressourcer og muligheder, er stor. 94 mener, at avisen er let at læse, 28 svarer middel og kun to svarer svær at læse. 70 af de 128 læser alt eller meget af stoffet, mens 47 læser noget.
Svarene viser også, at Arbejderen sætter læsernes følelser i sving. 50 bliver glade når de læser avisen, mens 41 bliver vrede og 29 bliver kede af det. Og hele 123 bliver opildnet eller rustet til at gøre noget.
Mange får politiske og faglige argumenter ved at læse Arbejderen. 98 læsere svarer, at avisen er meget eller noget vigtig for at få argumenter.
De bedste artikler
Læserne blev også spurgt, hvad de synes er det bedste stof i avisen. Det udløste mange meget forskellige svar. Der er dog en klar tendens til, at læserne bedst kan lide artikler med bid i samt stof, som undertrykkes i andre medier.
Blandt de emner og stofområder, der fremhæves, er sagen om de ungarske kommunister. Analyser af aktuelle begivenheder og den daglige leder.
Retspolitik og opfølgning om terrorlov bliver også fremhævet sammen med retssagen mod Fighters+Lovers og stof om Colombia/FARC og Palæstina/PFLP.
Også det faglige stof fremhæves samt artiklerne om en vej ud af fagbevægelsens krise og artiklerne om østarbejdere og faglig kamp.
EU-stof og EU-kritik med socialistisk baggrund nævnes på hitlisten sammen med det sociale stof. Her fremhæves specielt artikler om det delte Danmark, om kvalitetsreformens betydning og fra den alternative velfærdskommission.
Derudover nævnes:
* Jan Helbaks analyse af velfærdsstaten.* Sven Tarps artikler. * Sams ugen der gik.* Jan Øberg.* Manu Chao.* Guantanamo.* Che Guevara.* Jørgen Petersens artikel om Asmaa.* Johnny Laugesen på bagsiden.* Asbjørn Wahl-artiklerne.* Skærveknuseren.* Afsløringerne om CIA's verdensomspændende virksomhed.* Milliarder til privat sundhed.* Frihandel med ris skaber fattigdom.* Hver 10. i USA sulter.* Boligpolitik i Grønland.* Safran revolutionen i Myanmar.* Dækningen op til valget.* Kulturstof.* Den vedvarende dækning af Latinamerika.
De dårligste artikler
Læserne blev også spurgt, hvad de synes er de dårligste artikler og hvad de savner i avisen. Også her er der meget stor spredning i svarene.
Blandt det dårligste stof nævnes ledere og kommentarstof, lange artikler over to sider, kulturanmeldelser, læserbreve, internt fra den kommunistiske bevægelse, uinteressant Mellemamerika-stof, propagandaartikler, perfide tv-anmeldelser.
Flere efterlyser en større avis, mere humor og satire og lidt mere kildekritik.
Derudover efterlyses mere stof om den danske venstrefløj, mere lokalt stof, mere udlandsstof, blandt andet fra Sverige og Norge, Rusland, Asien, Kina og Balkan. En anden læser efterlyser dog mere indenlandsstof og lidt mindre udland. Og andre læsere ønsker flere abonnenter, så avisen kan vokse.
Radio- og tv-indstik
Endelig blev læserne også spurgt om deres holdning til radio- og tv-indstikket.
58 ud af 128 læsere bruger indstikket mere eller mindre mens resten slet ikke bruger det.
Flere foreslår at der lægger mere vægt på radio og specielt P1. Og det er et udbredt, at TV2 Zulu gerne må udgå. Der bliver også efterlyst flere anbefalinger af programmer med politisk eller samfundsmæssigt indhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278