Instruktøren af ¤¤Flammen og Citronen¤¤, Ole Christian Madsen, mener at et folk under besættelse har ret og pligt til at gå til modstand.

af Anders Fenger
- Man bliver nødt til at kæmpe videre, ja, man har en pligt til at kæmpe videre, hvis man udsættes for uretfærdighed. Og det er en ret at kæmpe imod, hvis nogen besætter ens land.
Filminstruktør Ole Christian Madsen retter sig op. Holder pause et øjeblik.
- Ja, det er vist budskabet i min film, 'Flammen og Citronen'
Han ser lidt ud ad vinduet i cafe Somersko i Københavns midtby.
- Ja, det er sgu svært at koge ned til en essens. Men måske er det også mit budskab, at der ingen vindere og tabere er i en krig. Og at vi ofte glemmer, at så få gjorde aktiv modstand dengang under besættelsen.
- Sammenlagt var den mest aktive modstandsbevægelse vel kun mellem 800 og 1000 mennesker. Halvdelen af dem døde, blev fængslet, eller fik nervesammenbrud undervejs eller bagefter krigen. Denne film er lavet i dyb respekt for de illegale, siger instruktøren, der er kendt for sin tv-serie 'Edderkoppen' fra 2000. Men også spillefilmsdebut`en Pizza King i 1999, filmen En Kærlighedshistorie, senere Nordkraft og forrige år Prag.

Holger Danske
Filmen 'Citronen og Flammen', som Ole Christian Madsen sammen med Lars K. Andersen har skrevet manuskriptet til, er inspireret af virkelige hændelser og øjenvidneberetninger fra nogle af de personer, der har oplevet 'Flammen (Bent Faurschou-Hviid ) og Citronen (Jørgen Haagen Schmith) på allernærmeste hold.
De to var Holger Danskes to meget aktive medlemmer. I filmen følger vi dem i en række likvideringsopgaver af stikkere og Gestapo-folk.
Ole Christian Madsen selv kommer paradoksalt nok fra en militærfamilie, hvor hans far var ansat som militærstrateg i forsvarskommandoen. Ole Christian Madsen lærte fra barnsben af, at 'krig ødelægger mennesker.'
- Jeg har interesseret mig for modstandskampen siden jeg var 12 år, og har lyttet og læst, hvad jeg kunne komme til om emnet. Men dét slog mig, at jeg altid har hørt om modstandskampen som en slags heltekvad, hvor alting bare var rigtigt. Uanset hvad. At der var meget modstand. Men det holdt jo ikke.

Militæret
Ole Christian Madsen ryster energisk på hovedet.
- Modstandsfolkene havde meget svære vilkår. Samarbejdspolitikerne modarbejdede dem jo. Og forholdet mellem den militære efterretningstjeneste og modstandbevægelsen var for eksempel meget specielt og kompliceret, fortæller instruktøren, der i en scene i 'Flammen og Citronen' beskriver henholdsvis en leder fra dansk militær efterretningstjeneste og en agent fra SOE, den hemmelige engelske organisation for nedkastninger af våben til sabotørerne.
Også i samme scene lyder det fra en af militærlederen, at det efter befrielsen gælder om at bekæmpe russernes Røde Hær, i tilfælde af, at netop de befriede Danmark.
- Ja, det er almindeligt kendt, at visse borgerlige kredse i modstandsbevægelsen ville kæmpe mod russerne, hvis de kom først til Danmark. Her havde man 50.000 bevæbnede personer i ventegrupperne, som skulle kunne bruges i en sådan situation, når tyskerne var nedkæmpet. Så skulle de eventuelt bruges mod russerne. Nogle kræfter ville simpelthen kun befries af England eller USA.
Du fremstiller hærens efterretningstjeneste som nogle skumle karle, der havde et anstrengt forhold til de aktive modstandsfolk som blandt andet Flammen og Citronen. Hvad bygger de scener på?
- Konkret beskriver vi Schøtt-Erikssen fra Hærens Efterretningstjeneste. En tjeneste, der gav ordre til at likvidere to medlemmer af Holger Danske, fordi de to ville have en mere ligelig fordeling af våbnene til modstandsgrupperne. Den ene døde, den anden slap såret væk.
- Ordren blev givet af tidligere medlem af nazipartiet, oberst Schødt-Eriksen. Det er en historie, der blev rullet op først i 1960`erne i medierne og i en retssag om den skæve våbenfordeling.
Ole Christian Madsen læner sig frem over cafebordet og kigger ud af vinduet, hvor sneen daler.
Schødt-Eriksen, der var repræsentant for hærens illegale ledelse, havde under besættelsen - sammen med general Gørtz - udgjort den såkaldte 'lille generalstabs' ledelse, som på eget initiativ - ifølge dem selv - i fuld forståelse med en række af samarbejdspolitikere, forestod fordelingen af våben til modstandsbevægelsens forskellige grupper.

Kommunisterne
Ole Christian Madsen ser overrasket ud over, at en interviewer interesserer sig for netop de scener i filmen. Og at det næste spørgsmål handler om filmens omtale af kommunisternes indsats i modstandskampen. Flere aktioner, blandt andet på Riffelsyndikatet i 1944 og folkestrejkerne samme år omtales.
For emnerne indgår ikke i hovedhandlingen i filmen, der mest handler om likvideringerne, som de to Holger Danske-folk lavede. Og så en kærlighedshistorie og stikker-problemerne forbundet hermed.
- Aha. Kommunisterne, ja. BOPA (Borgerlige Partisaner) var en stor del af modstandskampen sammen med for eksempel Holger Danske. Det var de to mest aktive grupper. Kommunisterne var gode til at slås. Det gjorde en meget stor indsats. Tænk på Riffelsyndikatet, som nævnes i filmen. Den lagde de ned flere gange. Og mens Holger Danske blev bedt om at holde sig i ro, var kommunisterne aktive under folkestrejkerne i juni 1944.
- Historien om kommunisterne under modstandskampen er helt skævt fremstillet i dag. Der er skrevet alt for lidt. Kommunisterne har det problem, at de er blevet skrevet ud af historien og historiebøgerne. Tænk på, at Den Kolde Krig startede lige efter Anden Verdenskrig og de storpolitiske interesser begyndte at spille ind.
Ole Christian Madsen har det indtryk, at modstandsfolkene stod sammen uanset politisk ståsted. Holger Danske var startet af borgerlige. BOPA var startet af kommunisterne.
- Men jeg kan godt forstå, at Flammen og Citronen som aktive modstandsmænd ikke så skævt til de andre modstandsfolk. Hver enkelt modstandsmand hjalp hinanden, uden at skelne til skarpe politiske skel. Det var der ikke plads til i dén kamp. For eksempel hjalp Holger Danske BOPA med våben og omvendt hjalp BOPA-folk Holger Danske-folk.
- Og mange modstandsfolk fandt først efter krigen ud af, hvilken gruppe de selv havde været med i, beretter instruktøren, der har haft enkelte modstandsfolk inde for at se filmen før premieren. De modtog den godt.

Familierne
I filmen beskriver du, hvordan familier og børn rammes af det pres, illegaliteten lagde på dem. Er det en dimension, vi mangler at få beskrevet i det samlede billede af besættelsestiden?
- Ja, mange Holger Danske-folk og BOPA-sabotører led under og efter krigen, de gik psykisk ned eller blev alkoholikere eller blev afhængig af stoffer. Børnene led også meget under det, både under krigen men så sandelig også bagefter. Der er ikke blevet talt meget om dette emne, selvom det har sat sig så store spor.
Hvornår får vi en film om industrisabotørerne?
- Tja. Måske. Lad os se, om det er bæredygtigt. Mest af alt har jeg tænkt på at lave en film om befrielsen 1945 i Danmark, om hvorfor det egentlig lykkedes de fallerede samarbejdspolitikere som svigtede den 9. april 1945, at vende tilbage til taburetterne og regeringen. Hvordan kunne det ske? Det er et tabu, mener jeg. Hvordan og hvorfor fik de holdt kommunisterne og den aktive modstandsbevægelse ude fra indflydelse. Hvordan de for eksempel så på kommunisterne som en ekstremistisk sekt, der bare skulle holdes ude.
Ole Christian Madsen ser tilfreds ud. Det er ikke hver dag, han får disse spørgsmål fra de hungrende journalister...
En ny af dem står klar med skriveblokken i et hjørne på Cafe Sommersko. Filmen er udsat for enorm eksponering og havde premiere fredag.
Læs Dagbladet Arbejderens anmeldelse af Flammen og Citronen
Modstandsmand: Det er en god film

Holger Danske
Holger Danske var en modstandsgruppe i København under 2. Verdenskrig. Den var én af de største grupper, idet den talte hen ved 350 medlemmer mod krigens slutning i 1945. Gruppen stod for likvidering af ca. 200 stikkere og over 100 sabotageaktioner.
Gruppen tog navn efter sagnhelten Holger Danske. Den blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en 'borgerlig' modstandsgruppe.
Holger Danske eller HD opstod i flere grupper I, II, III, IV og V. De kendte ikke noget til hinanden, på grund af den løse struktur, så blev een gruppe afsløret, fortsatte de andre.
Blandt de største aktioner kan nævnes sprængningen af Forum-hallen på Frederiksberg i 1943 og angrebet på B&W i 1944.
To af medlemmerne af Holger Danske var de kendte modstandsfolk Jørgen Haagen Schmidt (alias Citronen) der blev medlem af gruppen fra foråret 1943, samt Bent Fauerschou-Hviid (alias 'Flammen') der blev medlem fra efteråret 1943.
Flammen og Citronen blev dræbt af tyskerne med en uges mellemrum i oktober 1944.

Hærens folk
General Hjalf, der sammen med general Gørtz og det meget omtalte tidligere medlem af nazipartiet, Schødt-Eriksen udgjorde hærens såkaldte 'lille generalstab', erklærede i Berlingske Tidende den 13. marts 1960, at han og hans stab af politiske grunde havde tilbageholdt og gemt våben, der var bestemt for modstandsbevægelsen. Han sagde:
'Hvis ikke landets ledende politikere med støtte af loyale embedsmænd og med politikorps, hær og flåde i ryggen havde grebet regulerende ind i modstandsarbejdet, kunne frihedskampen være endt i kaos, som man så det i mange andre lande.'

Læs mere
Om hærens dunkle indsats under besættelsen:
- Ligaen bd. I og II. Bjerg.
- www.besaettelse-befrielse.dk (søg på 'efterretningsofficerer' eller 'ligaen')
- www.befrielsen.dk og www.aage-staffe.dk (søg på 'Hvorfor er Lille John stadig sur'.
- Industrisabotage. Af Esben Kjeldbæk. Siderne 153-196.
- Gads Leksikon side 119
- 'Min kære Fætter'. Af Poul Vestergaard Jensen, side 230.
- Erik Nørgaard: Processen mod Land og Folk.

Læs mere om 'Flammen' og 'Citronen':
- Aldrig kan et folk forgå. Af Poul Overgaard Nielsen

Om Folkestrejkerne i 1944.
- Dengang det virkelig gjaldt. Af Anton Nielsen.

Om kommunisterne og BOPA.
- Kommunist under besættelsen. Af Børge Houmann.
- BOPA Sabotage. Af Børge Brandt og Kaj Christiansen.