I sine tegninger udfoldede billedhuggeren Bertel Thorvaldsen en frihed og dristighed, som måske går lidt tabt i de strenge og glatte marmorfigurer

af Tove Marie Petersen
Alle ved jo nok hvem Bertel er...
Ja altså vores store verdensberømte og hædrede billedhugger - Bertel Thorvaldsen.
Hans marmorskulpturer kender ethvert barn. Hvis ikke, så er det nu, man skal besøge hans museum i København, en bygning, tegnet af M.G.Bindesbøll, prydet med den kendte tegneserie om kunstnerens fejrede hjemkomst efter sine mange år i Rom hvor han havde haft sit værksted. Frisen er i øvrigt malet af Jørgen Sonne og restaureret af Aksel Salto. Frisen kan ses udenpå museet hele vejen rundt.
På museet er der lige nu åbnet en udstilling med Thorvaldsens tegninger fra de unge år. Og de er i verden for sig.

Formerne
Bertel Thorvaldsen, Bertel Thorvaldsen (1770-1844), var søn af en træskærer med galionsfigurer som speciale, så han allerede fra barnsben var involveret i faderens arbejde med at skitsere og udforme disse figurer,
Også efter sin modne tid i Rom forsynede han sin fader med tegninger og ideer til disse figurer.
Han var en kunstner af den klassiske skole, der begyndte på Kunstakademiet som 11-årig. Ak, ja, det var tider. Han skulle ikke spilde tiden med læreplaner og på at få karakterer i alt dét, som var ham ligegyldigt på det tidspunkt.
Nej, han kom straks i gang med det, han var skabt til. Nemlig at forme.

Udvikling
Alle kunstnere véd, hvad tegningen betyder for ethvert værk. Hvad enten det er maleri eller skulptur. Det er med blyanten eller med pennen de første tanker og ideer finder udtryk og udvikling. Med disse værktøjer og al slags forhåndenværende papir kan ideerne og tankerne få frit spil inden det endelige værk sættes i gang.
Kunstnerne på det tidspunkt, hvor Thorvaldsen levede, var klassisk orienterede. Det var således myterne fra oldtidens Rom og Grækenland som for eksempel Iliaden og Ovids forvandlinger - men også de bibelske fortællinger - der betød, at motiverne blev til billedgørelse.

Kroppen
Thorvaldsen var især optaget af menneskekroppen. Både den mandlige og den kvindelige. Skønheden hos begge blev han aldrig træt af at skildre. Man vil således lede forgæves efter en tegning af et 'grimt' menneske. Også i motiverne i de klassiske dramaer, som 'Jason med det gyldne skind', 'De tre gratier', 'Venus med æblet', 'Amor og psyke' o s v .

Kærligheden.
I tegningerne udfolder Thorvaldsen en frihed og dristighed, som måske går lidt tabt i de strenge og glatte marmorfigurer.
Da han var en ung mand med livslyst var især det erotiske element genstand for hans opmærksomhed. Dét blev skildret i en række dristige tegninger, som endog på et tidspunkt blev for meget for publikum. Men de er af den grund ikke gået tabt - et par af dem kan ses på udstillingen!
Udstillingen på Thorvaldsens Museum er værd at se. Og der er mulighed for med den ledsagende tekst, som er slået op ved hvert rum, at forstå baggrunden for netop disse tegninger.

Særudstilling: Bly & Blæk. Thorvaldsens tegninger. Thorvaldsens Museum. København. Til 31. August. www.thorvaldsensmuseum.dk