Kamp mellem dem med tjek på livet og pengene. Og dem, der ikke har i ¤¤Opgang 2`s¤¤ teater-stykke i Århus er en flot skildring af verden, som rimelig godt passer på virkelighedens verden blandt unge
af Astrid og Thomas Busk Nielsen
En mand med kasket kommer ind. Han begynder at spørge os, hvad vi egentligt forventer ved at være her.
Vi er på teateret 'Opgang 2' i Århus til stykket 'Der var et yndigt land'. Et stykke om det delte Danmark. I underverdenen og oververdenenen.
Tidligere er vi blevet modtaget ved indgangen af skuespillerne, som lige skulle have en sidste smøg, inden de gik på scenen, samt gæsteinstruktøren Hanne Trap Friis.
Teaterrummet er beliggende i en kælder i Frederiksgade, udsmykket med metalplader og graffiti på væggene.
Stedet ser meget anderledes ud, end vi havde forventet, og slet ikke som noget man ser i et almindeligt teater.
Der er fuldt hus. 60 forventningsfulde folk sidder spændte på, hvad de nu skal opleve.
Fyren på scenen med kasketten forklarer, hvordan han godt kunne lide at hugge en taske på bagsædet af en bil, og skynde sig væk, bare for spændingens skyld.
Straks efter kommer tre folk ind i helt ens og mørke jakkesæt, og de hiver manden væk. De undskylder mange gange for hans optræden, der 'ikke skulle have forekommet.'
De forlader alle fire scenen. Alle skuespillerne i stykket kommer ind på scenen og opfører et stomp-nummer som intro. Det er en meget overvældende start, hvorefter stykket virkeligt går i gang.
Over- og under
Danmark er delt i to. En underverden og en oververden. Underverdenen består af, de som falder udenfor det, alle andre gør. De er sjældent i gang med en uddannelse eller passer et arbejde. De går rundt og drømmer og fantaserer om alt muligt. Tit er de involveret i kriminalitet, men det skyldes de regler, som oververdenen laver.
Oververdenen består af de veluddannede mennesker - dem hvis fremtid er lagt til rette allerede fra fødslen. De holder samfundet i gang og producerer en overflod af varer, som vi egentligt ikke behøver.
På et tidspunkt kom den uundgåelige konflikt mellem de to verdener. Oververdenens sikkerhedstjeneste tilfangetager underverdenen. Men slutter det her?
Vi synes begge, det var et meget spændende stykke. Selvom det varede en time, føltes det kun som et ganske kort øjeblik.
Realistisk
Det er en flot skildring af verden, som mere og mere passer på virkelighedens verden blandt unge. Når de forlader folkeskolen, er det ikke alle, der fortsætter med en uddannelse. Ligesom de unge i underverdenen i stykket, går de rundt og tænker på, hvad de vil. De leder efter deres egen plads.
Vi kunne godt lide kombinationen af teater, stomp, rap og fortælling blandet med virkeligheden. Vi kan klart anbefale stykket til andre unge, og mener de bør se det og tænke meget over, hvilken verden de vil være med til at forme.
Der var et yndigt land.
Opgang 2, Frederiks Allé 20 B, Århus. Spiller frem til 17.april.
www.opgang2.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278