Toni Larsen bruger ikke på socialrealistisk vis sin kunst som et våben i klassekampen. Menne-skets kamp, kultur- eller klassekampen, er dog lige fuldt til stede i hendes brogede fantasiverden

af Finn Hermann
Grafikeren Toni Larsen arbejder i næsten alle genrer og formater: små intime farvekridtstegninger, store og små linoleumssnit, malerier i en ekspressionistisk og naivistisk stil. En installation af plastikposer har fået titlen, 'En stille nat på campingpladsen'. En anden hedder, 'Refleksioner over volden som vold, efter at have læst om Blekingegadebanden' og består af en uanselig bunke grønne plastikklædte kabler omviklet med hvidt stof som de hjemmelavede knipler, bandens medlemmer flittigt brugte.
På gulvet i galleriet i Clausens Kunsthandel i København ligger formationer af bladlignende figurer i ubrændt ler. Der er billeder med og uden ord. I enkelte tryk er motivet blot et enkelt primitivt tegn: en - symbolsk? - mellemting mellem en palet og et hjerte. Måske kunstnerens signatur? Kunstnerinden Toni Larsen har valgt en så bred vifte af udtryksformer som muligt, og resultatet er ligeså mange ansigter, som der er værker.

Modsætninger
Der er mange modsætninger på udstillingen: Modsætninger mellem de små, poetiske skitser, de store linoleumssnit med blomster- og fuglemotiver og de mere abstrakte, hvor hun kombinerer flere teknikker i samme billede. Eksempelvis et stort linoleumssnit, der forestiller et vindpust, fanget i en rask bevægelse med linoleums-kniven.
Modsætningen mellem det enkle og strenge og det brogede og muntre. Modsætningen mellem det skitseagtige og det monumentale.mellem det politiske udtryk og æstetikken..

Kunst som våben?
Toni Larsen er en engageret kunstner; men hun bruger ikke på socialrealistisk vis sin kunst som et våben i klassekampen. Menneskets kamp, kultur- eller klassekampen, er dog lige fuldt til stede i hendes brogede fantasiverden.
Hendes billeder og installationer henvender sig til os, hver på sin måde - om naturen, fuglene og planterne, om vold og miljøsvineri.
Stærkest står det store sort-hvide linoleumssnit med titlen 'Krigens Ansigt'. På én gang næsten nonfigurativt og påtrængende realistisk: En mumie eller en dukke, med hovedet fuldt af skudhuller eller spor efter knivstik. Krigen har ikke noget ansigt, Bøddelen er anonym. Offeret ligeså. I al sin enkelhed et monument over den stumme lidelse.
Toni Larsen viser os med sin blanding af fantasi og realisme, hvordan virkeligheden sommetider bedst udtrykkes i en abstrakt form.

Toni Larsen. Drømmekonsortiet. Clausens Kunsthandel. København. Til og med 29. marts. www.clausenskunsthandel.dk.