Samlingen af alle de forskellige politiske kunstarter på ¤¤Radical Software¤¤ inspirerer og viser, at anskuelser af samfundet og diskussion af verden kan tages på mange niveauer

af Rune Nielsen og Jan Lars Nielsen
Forventer man at se en række politiske malerier, skal man gå et andet sted hen end Den Frie Udstillingsbygning.
Der er godt nok kunstværker på udstillingen Radical Software, men størstedelen er en dokumentation af, hvordan kunstnere gennem de sidste 50 år har brugt politik. I den vestlige verden vel at mærke.
De fleste kender Solvognen, men politisk kunst er i denne udstilling et langt bredere begreb. Den behøver ikke indeholde en specifik kapitalismekritik, men de fleste har en eller anden form for diskussion af ejendomsret. Den kan for eksempel vise at medier ikke er forbeholdt de rige. Den kan afprøve forskellige kollektive ejendomsformer som kunstnergruppen Superflex. De har et slogan som siger det meste: 'If value, then copy'
Hvad definitionen på politisk kunst er, står ikke klart for én, mens man trasker rundt, men alligevel fornemmer man et slægtsskab mellem kunstnerne. De arbejder nok med meget forskellige medier: teater, tv, koncepter og så videre, men fælles har de kritikken af samfundsindretningen.
Samlingen af alle de forskellige politiske kunstarter, inspirerer og viser, at anskuelser af samfundet og diskussion af verden kan tages på mange niveauer.
Kunsten stiller ofte spørgsmålene og giver ikke nødvendigvis svarene, hvilket kræver at tilskueren selv deltager i værket og fortsætter refleksionen. Netop det kan de fleste kunstnere på udstillingen - og det gør den meget vellykket.
Det vil føre for vidt at beskrive alle de forskellige kunstnere og kunstnergrupper, der bliver præsenteret på udstillingen, for der er mere end 20. Det bør heller ikke nødvendigt, for man skal selv tage ind på udstillingen og opleve de forskelligartede former den politiske kunst tager.

Radical Software. Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads. København. www.denfrie.dk