Syv timer i Århus Teater for at se hele historien om familien Gregersen. Det kunne have været dræbende kedeligt og langtrukkent, men sådan føltes det aldrig. Tværtimod

af Birthe Sørensen
At opholde sig inden for teatrets vægge i syv timer og følge en forestilling, som bevæger sig over 50 år i tid, er ikke en begivenhed, man tit får mulighed for at deltage i.
Men det kan man lige nu på Århus Teater, som i fredags havde premiere på Gregersen Sagaen - og vel at mærke 'hele historien'.
Det kunne have været dræbende kedeligt og langtrukkent, men sådan føltes det aldrig. Tværtimod. Det er en spændende og fascinerende historie fra start til slut. Og en kolossal bedrift af skuespillerne, som opholdt sig på scenen i godt fem timer.
Teaterstykket er baseret på Christian Kampmanns fire romaner om familien Gregersen, som skildrer en overklassefamilies liv fra 1954 til 1974. Romanerne udkom fra 1973 til 1975. Kampmann, som selv kom fra en overklassefamilie, er på det tidspunkt dybt engageret i den nye tid. Han er sprunget ud som bøsse og betragter sig selv som socialist.

Op og nedture
Vi møder familien Gregersen første gang i 1954. Den privilegerede familie bor i en strandvejsvilla og har både chauffør, stuepige og kokkepige.
Mogens Gregersen (Henning Olesen) er en travl forretningsmand. Han er gift med Thilde (Solbjørg Højfeldt), som tilsyneladende ikke har større problemer, end at få bordplanerne til at gå op, når der skal holdes selskab. Sammen har de fem børn, voksne eller næsten voksne.
Op gennem 60`erne og frem til 1974 følger vi familien med dens op og nedture. De fem børn søger identitet og lykke - hver på deres måde. De får kærester, bliver gift, får børn, bliver svigtet eller svigter selv. Nogle eksperimenterer med tidens nye samlivsformer og nye rusmidler eller bliver politisk vakte.
Årene går heller ikke sporløst hen over forældregenerationen. Under den pæne overflade er virkeligheden knap så pæn. Mogens bliver afsløret i tvivlsomme forretningsaffærer. Og på hjemmefronten bliver der afsløret, at han i årevis har haft en affære med Thildes bedste veninde. Det ender i skilsmisse og nye forhold for dem begge.

Teater på storskærm
Dramatikeren Peter Asmussen har bearbejdet bøgerne til skuespil og ført historien op til årtusindskiftet og giver dermed sin version af, hvordan historien kunne ende. Vi slutter nytårsaften 1999, hvor resterne af familien er samlet. Meget har forandret sig.
Rundt om familien forandrer samfundet sig også. Det bliver blandt andet illustreret gennem små filmklip, som vises undervejs på storskærm.
Storskærmen er også på en anden måde en integreret del af teaterforestillingen. Et kamerahold følger begivenhederne på scenen - specielt dem, som foregår på den bageste del af scenen. Kameraet går også nogle gange tæt på personerne, så man kan følge deres ansigtsudtryk også fra bageste række. Det virker - og det virker godt, samtidig med at det skal vise publikum, at vi er vidne til en rekonstruktion af historien.
For instruktøren Christoffer Berdal har det været vigtigt, at teaterforestillingen ikke skulle være et nostalgisk tilbageblik til de gode gamle dage. I stedet skulle forestillingen gøre publikum klogere på, hvorfor vi i Danmark og som danskere ser ud og agerer som vi gør i dag. Det synes jeg er lykkedes.
Men når Berdal efterfølgende siger, at beskrivelsen af familien Gregersen giver en god beskrivelse af hele Danmark, skyder han over målet. Sagaen om familien Gregersen udspiller sig fra start til slut i det bedre borgerskab, og det er bestemt ikke uinteressant. Men det er ikke hele historien om den periode.
Alligevel er det en historie som vækker til eftertanke. Hvad har den periode betydet for os som mennesker og for det danske samfund. Og hvorfor gik det som det gik.

Gregersen Sagaen - hele historien. Et skuespil af Peter Asmussen. Instruktør: Christoffer Berdal. Vises på Århus Teater frem til den 30. marts.