Tænk hvis man som gammel og træt kunne få sin ungdom tilbage og igen være lækker og attraktiv? Hvad ville det koste? Operaen Faust ruller dette tema ud for fuldt blus

af Karin Busk
Angsten for forgængelighed kan få mennesker til at gøre de utroligste ting.
I lørdags havde operaen Faust premiere i Aarhus Musikhus.
Den plads, der bliver tilbage til doktor Faust efter at have solgt sin sjæl til djævelen, er den evige ild og helvedes svovlpøle. For salget af sin sjæl får Faust en kort jordisk tid med sin elskede purunge og uskyldsrene Marguerite.
Han forlader hende og hun dræber i sorg og vanvid deres fælles barn. Faust genser hende først, da hun er fængslet og venter på sin dom. Samfundets dom. Hun er heldig at vorherre tager hende til sig. For Faust er den letkøbte men dyre tid forbi.

Marguerite imponerer
Der er ingen tvivl om, at hovedrollerne blev sunget til dyb rørelse. Især af irsk-amerikanske Aileen Tani som Marguerite.
Netop Marguerite kommer forholdsvis sent ind i operaen. Hun har lange og krævende passager, hvor både kærlighed, lyst, sorg og vanvid skal udtrykkes.
Hovedrollerne bærer forestillingen, men det er lige så spændende, hvordan de øvrige roller er modvægt og spejling til Faust og Marguerite.
Her skal Lars Waage i rollen som Mephisto (djævelen) fremhæves.
Det fede ved opera er, at stemmerne oftest er fordelt med de positive figurer på de lyse stemmer og skurkene på de dybe - for mændenes vedkommende på basbaryton eller bas.
Men i Faust bliver vi drillet lidt og må holde øje med andre udtryk hos figuren. Og det er hér, Lars Waage gør djævlerollen så godt. Omkring sin baryton, den mellemste herrestemme, bygger han sin rolle op med en pragtfuld mimik og gestik.
Gounods musik er let og elegant i forholdet til det tunge, følsomme emne og dets tragiske udgang.
Instruktøren Elisabeth Linton har valgt ikke at lade Faust blive omskabt og udklædt, som en ung mand på scenen. I stedet lader hun hele forvandlingen foregå inde i Fausts eget hoved.
Som publikum undres man over, at den unge Marguerite kan blive så dødeligt forelsket i den gamle mand, men hun ser måske bare hans godhed? Og Faust bliver dobbelt narret, idet han både bilder sig ind, at han er ung, og at det er sådan Marguerite ser ham.

Nutiden
Operaen Faust leder tankerne hen på meget i nutiden. I dag flimrer det for vore øjne og øren med begreber som tidslommer , wellness og 'du må da bare prioritere!'.
Har vi opgivet at gøre noget ved det virkelige liv? Bilder vi os ind, at vi sagtens kan køre derudaf, bare vi får nogle stop-op`s og tidslommer? Lidt letkøbt - i stedet for at se livet i øjnene?

Faust. Aarhus Musikhus. Lørdag. Komponist Charles Gounod. Spiller også 6. og 7. feb. Landsturné i hele landet til 15. marts: www.jyske-opera.dk

Om Faust
I Europa i 1859 ved første-opførelsen af Faust i Paris, er tiden præget af krige, forhandlinger og slagsmål om, hvor de nye nationalstaters grænser skal gå.
Man er optaget af individet og følelserne, frigørelse fra den gamle feudale tankegang om at blodets bånd afgør et menneskes valg og handlinger.