Bogen Blekingegade-banden vol. 2 skaber debat. Men ingen omtaler, at Israels efterretnings-tjeneste Mossad hyrede folk i Danmark til ligeledes ulovlige op-gaver, bare med modsat fortegn
af Benjamin Egerod **foto**
At andet bind af Peter Øvig Knudsens meget omfattende dokumentariske fremstilling af den såkaldte Blekingegadebande er udkommet, er ikke længere nogen nyhed - især ikke efter den indbragte Øvig Knudsen den meget eftertragtede Cavling-pris d. 11. januar i år.
Prisen var da også vel givet ud til forfatteren af den over 900 sider lange faktuelle fortælling om den lille gruppering af maoister, der i løbet af 1960`erne og 70`erne udviklede sig til en sekterisk celle med kontakter i friheds- og terrorbevægelser i hele verden.
Videre igennem 1980`erne fortsatte gruppen sine illegale aktiviteter fra 70`erne og udvidede dem til at omfatte stort set alle former for overtrædelser af dansk lov.
Første bind, som udkom i foråret 2007, beskriver indgående gruppens ideologiske og politiske udvikling fra stiftelsen i starten af 1960`erne. Medlemmerne af det, som senere skulle blive kendt som Blekingegadebanden, samles omkring den karismatiske eks-DKP`er Gotfred Appel i Kommunistisk Arbejderkreds (KAK), men bryder senere med læremesteren og danner Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA).
Bogen slutter ved hovedmedlemmet Holger Jensens pludselige død i en trafikulykke i Århus.
Afsløring
Andet bind begynder i 1989 med anholdelsen af gruppen og den noget nær tilfældige afsløring af dæklejligheden på Blekingegade med danmarkshistoriens hidtil største illegale våbenarsenal - hvilket gav dem deres kaldenavn, Blekingegadebanden.
Siden fortsætter det, hvor første bind slap: KA er havnet i en krise oven på Holger Jensens død, de skal bruge en ny infrastruktur. De opbygger et nyt net af falske identiteter og dæklejligheder omkring sig.
Herefter beskriver værket kronologisk gruppens udvikling. Mange af gruppens kendte illegale aktiviteter beskrives, hovedvægten er på de mest kendte, blandt andet Købmagergaderøveriet. Men også flere hidtil officielt uopklarede sager fremlægges - herunder det meget omtalte røveri i Lyngby, hvor politiets efterforskning blev standset af justitsministeriet.
Interviews
Der lægges også i andet bind stor vægt på gruppemedlemmernes personlige udvikling, som hovedsageligt afdækkes ved interview med et anonymt tidligere medlem af gruppen - der i øvrigt på bedste spionromansmaner bliver kaldt 'Stemmen'.
Øvig Knudsen vælger en indfaldsvinkel til denne storstilede dokumentariske fremstilling, der lige så meget skildrer KA`ernes personlige udvikling, som de efter gældende dansk ret ulovlige aktiviteter, de udførte. Han viser KA`erne som sympatiske mennesker med moralske og etiske overvejelser omkring deres handlinger.
Dette bevirker, at bogen i princippet fungerer som Blekingegadebandens eneste talerør og derved deres eneste mulighed for at komme til orde i den offentlige debat, der omgiver dem og deres handlinger - selvom de i dag tager afstand fra dem.
Mossad
Samtidig sættes gruppens handlinger i det perspektiv, at Mossad hyrede folk i Danmark til ligeledes ulovlige opgaver, bare med modsat fortegn.
Denne sympati med gruppen har været offentlighedens største kritikpunkt af værket. Men på den anden side tager bogen også bandens ofre og de varige psykiske og fysiske men, de selv blev påført, med i billedet, hvilket viser, at Øvig Knudsen har tilstræbt et niveau af objektivitet.
Bevæggrunde
En mangel, som dog bør påpeges ved værket, er, at gruppens handlinger og bevæggrunde ikke tages i behandling. Der er ingen refleksion over, hvordan den samtid, de bevægede sig i påvirkede deres tænkemåde.
I stedet fremføres gruppens egne og selvfølgelig efterrationaliserede overvejelser. For eksempel nævnes Israels udrensninger i flygtningelejrene Sabra og Shatila. Dette har selvfølgelig forsikret KA`erne om, at deres handlinger var i orden, men man må huske, at de allerede var nået langt ud ad den kriminelle løbebane på dette tidspunkt.
Med dét sagt, er Peter Øvig Knudsens andet bind om Blekingegadebanden en fantastisk god overbygning til det første. Ikke bare fortsætter den kronologisk dén historie, som den første påbegyndte, den bygger videre på stoffet og knytter flere hændelser fra 1970`erne til dem i 1980`erne.
Derudover er andet bind af Blekingegadebanden væsentligt bedre skrevet end det første, som især i de første kapitler indeholdte adskillige sjuskede formuleringer og manglede en stram opbygning - andet bind har en tydelig rød tråd hele vejen igennem. Øvig Knudsen sørger for at forklare relevansen af samtidige udenlandske hændelser for handlingsforløbet i Danmark. Han kombinerer faglitterære fakta med skønlitterære virkemidler. Han tilbageholder viden til det præcis rigtige tidspunkt og gør brug af en fantastisk varieret fortællemåde, hvor man til tider følger hændelserne i nutid.
Endelig giver den et særdeles godt indblik i datidens venstrefløjsmiljø til gavn for fremtidig selvkritisk kortlægning af den socialistiske bevægelses fortid. Alt sammen er baseret på et meget omfattende kildemateriale.
Den kan læses på mange planer: Som en samtidsskildring, politisk historie og slet og ret en god krimi. Kort sagt er Øvig Knudsens dokumentariske fremstilling af Blekingegadebanden en fantastisk og særdeles læseværdig fremstilling af danmarkshistoriens største straffesag.
Peter Øvig Knudsen. Blekingegadebanden 2 - Den hårde kerne. 525 sider, illustreret. 299 kr. vejl. 1. udgave, 2. oplag. Gyldendal. 2007
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278