Den borgerlig, revolutio-nære Beethoven kan sagtens sammenlignes med den senere tids guitarist og komponist Jimmi Hendrix. De for-måede i hvert sit århundrede at se nye mulig-heder i deres instrument
af Klaus Haase
Hvis Beethoven (1770-1827) havde levet i dag, ville han sikkert være en revolutionær kunstner. Han ville være leveringsdygtig for musik til oprørsbevægelser, progressive filminstruktører, politiske slagsange. I sammenhænge, hvor hans stridbare kunsternersind og stærke retfærdighedsfølelse kunne få en forløsning.
I sin tid nød han anseelse og status. Den tids magthavere, fyrster og andre adelsfolk, kunne ikke koste rundt med ham som de gjorde med tyende, tjenestefolk og almindelige musikere generelt.
Beethoven skulle engang have hånet en adelig bekendt med en udtalelse om, at mens Beethoven selv måtte kæmpe sig til anerkendelse, var adelen bare født med status og rang. Farlige ting at sige til magthaverne på den tid. Beethoven turde.
Romantik og oprør
Beethoven var med til at åbne døren for romantikken og de store følelsers tid. Desuden var han barn af den franske revolutions lighedsidealer med dens tro på fornuft og retfærdighed.
Det var borgerskabet, der truede magten. Og industrialiseringen blev en følge af borgerskabets sejr.
Lille Ludvig var af musikerslægt. Hans far var hofsanger i Bonn. Musikerfaget var en profession, der gav mulighed for at komme ud over bøndernes og tyendets økonomisk og socialt udsigtsløse liv.
Moderen døde tidligt. Beethovens far var alkoholiseret, men fik hurtigt øje på Ludwigs musikalske evner.
Med Mozart og andre i baghovedet, øjnede han en indtægtskilde i sin søns musikalske evner. Det afstedkom tæsk og psykisk terror mod drengen. Beethovens far fik aldrig et 'vidunderbarn' ud af sønnen. Men drengen fik en solid musikalsk uddannelse.
En årsag til, at vidunderbarnet udeblev var nok den, at faren efter morens død gik mod økonomisk ruin og siden døde. Som 16-årig stod Beethoven i en forsørgerrolle overfor sine to mindre søskende.
Takket være flid og talent, fik han hurtigt et levebrød som musiker. Hermed vandt han hurtigt anerkendelse og respekt. Han blev professionel pianist og drev sin kompositionsvirksomhed som en slags selvstændig forretning.
Fejret som stjerne
Beethoven døjede aldrig med lommesmerter. Som pianist var han dristig og fantasifuld. Han improviserede på klaveret, som man aldrig før havde hørt det. Det blev senere til hans 32 klaversonater, fem klaverkoncerter og mange klaverstykker.
Han blev fejret og feteret som en anden rockstjerne: Som kontroversiel pianist og musikalsk fornyer kan Beethoven sammenlignes med senere tiders guitarist og komponist Jimmi Hendrix. De formåede i hver sit århundrede og på hver sin måde at se nye muligheder i hvert deres instrument.
En anden parallel er, at mens klaveret på Beethovens tid gennemgik en teknisk revolution, skete der det samme med den elektriske guitar på Hendrix tid!
Symfonierne
Beethoven skrev instrumentalmusik i næsten alle genrer, samt vokalmusik.
Hans 9 symfonier er en musikalsk rejse af meget personlig slags. Samtidig revolutionerede han håndteringen af orkesterapparatet. For nu at nævne de mest spillede:
Den 3. symfoni, Eroica var oprindelig tilegnet Napoleon. Beethoven beundrede først Napoleon som repræsentant for den franske revolutions idealer. Men da Napoleon lod sig udråbe som kejser, flåede Beethoven titelbladet væk! Eroica er en krigssymfoni. Her bulner og buldrer orkestret af fornyelse.
Den 5. symfoni med det rytmiske pulsslag, 'Skæbnesymfonien' er kendt af ethvert barn, der banker slagene i bordet lige inden eksamen.
Den 6 symfoni, Pastorale-symfonien, beskriver malende naturen og bøndernes liv. Omtalte symfonier er ofte benyttet som filmunderlægningsmusik. Den 7. symfoni slutter som var orkesteret på ecstasy! En samtidig anmelder mistænkte Beethoven for at have været beruset under skabelsen af værket!
Den 9. symfoni er den mest storslåede og længste. Anden sats er som et samfund, der bygges op i hurtigt tempo - på vej mod en bedre verden. (brugt i Stanley Kubricks film 'A Clockwork Orange'.)
Den tredje, langsomme sats, udtrykker smerte og alvor - det giver vand i øjnene!
Endelig kommer den mest berømte sats og den efterfølgende finale med koret, der istemmer 'Ode an die freude', der hylder menneskehedens længsel efter en anden verden med fælleskab, solidaritet og fred.
Værket er gennem tiderne utallige gange benyttet som filmmusik. Desværre 'misbruger' EU finalens korsang som en slags 'nationalsang'. Modsat har Folkebevægelsen mod EU taget den til sig, og synger den ofte ved demonstrationer!
Hans mørke side
Midt i sin succes som komponist blev Beethoven i en ung alder klar over, at hans hørelse gradvist svigtede. En slags tinitus. Han var totalt døv omkring 1814. Alligevel er mange af hans mesterværker skabt, uden han selv kunne høre dem! Blandt andet den 9. Symfoni, hans store katolske messe, 'Missa Solemnis' og de sidste såkaldt 'gale' strygekvartetter, der af mange anses for det ypperste, han har skrevet.
Beethovens eneste opera, Fidelio, må betragtes som en revolutions-opera, hvor en diktatorisk guvernør driver et hemmeligt fængsel med torturmetoder. Hovedpersonen befrier dog sin indespærrede mand, og fængslet afsløres for højere myndigheder. Operaens handling er inspireret af den franske revolution. Tiden er flyttet til det attende århundrede i et spansk statsfængsel. (hmm, i dag har vi jo Guantanamo!)
Dengang i Wien i 1805 var de franske frihedsidealer stadig på afstand. Man skulle ikke vove at blive mistænkt for revolutionært sindelag...
Død
Ved sin død i 1827 blev Beethoven fulgt til graven af 30 000 mennesker.
Som var han en anerkendt statsmand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278