Røde Kro Teater lægger lokaler til årets vinterrevy, SMIL, der indeholder gode politiske bid og piskeslag, trods mangler. Nyd dog også årets største brandert, direkte på scenen
af Anders Fenger
Ja, så kan du godt tage farmor under armen og trisse ned til bus nummer 5A eller starte den gamle Ford Cortina i garagen og sætte kurs mod Røde Kro Teater på Amager i København.
Vinterrevyen på stedet er aldeles glimrende i år. Mere politisk bidsk og satirisk skarp, end hvad vi er vant til. Og så er revygenren jo oplagt folkelig.
Desuden sørger en veloplagt Margrethe Koytu (hende Taxa-mutteren) og Max Hansen for kvaliteten og rutinen, mens unge Rasmus Krogsgaard og Sara Qvist sørger for nogle velsungne revyviser, som dansk revys hofleverandør af sangtekster, Carl-Erik Sørensen står bag.
Rent faktisk er især første halvdel af revyen 'Smil' helt med på udviklingen i det danske (såkaldte) velfærdssamfund. Vi får for det første en absurd parodi på minut-tyranniet i hjemmeplejen. Så en sang om udsultningen af det offentlige, personificeret af læreren, sygeplejersken og pædagogens klagesang.
Dog manglede vi lige et indspark fra holdet og instruktør Jan Hertz om hele problematikken om, hvorfor liberalisterne privatiserer. Men pyt.
Max Hansen stod inden pausen for aftenens største præstation, som den stinkefulde tumbe, der holder julefrokost med vennerne. Over nettet! Det skulle illustrere vort samfundets afstumpede udvikling hen imod upersonlige og kontant afregnende forhold mellem mennesker i individualismens tidsalder.
Om Max Hansen ender inde i et chatrum for personer, der føler sig seksuelt tiltrukket af Birthe Rønn-Hornbech, må du selv finde ud af ved at tage farmor med til revyen.
I hvert fald. Ikke siden den engelske komiker Freddie Frinton spillede så utrolig troværdigt fuld i 90-års-fødselsdagen på tv som butleren James, har nogen skuespiller gjort det lige så godt. Ikke før Max Hansen i hvertfald. Han fik os i hvert fald til at bryde sammen af grin!
Derfor var det også lidt synd, at Vinterrevyen fyldte den første del af anden akt op med et par eller tre fyldnumre, der ikke virkede. Ligesom Asmaa-Abdol-Hamids sang - eller Fogh-sketchen - heller ikke ramte politisk plet.
Desuden sad vi hele tiden og ventede på, at sværvægterne i den politiske kampzone - snyden om EU-forfatningen og manipulationen om krigene - kom under behandling. Det skete dog ikke.
Men hvad gør det også, når Margrethe Koytu til sidst fik publikum til at vride sig af grin med den stumme og dejligt lange parodi på en umælende pensionist med ølflaskebund-store glas i hornbrillerne og besvær med finmotorikken, da Piratos-posen skal åbnes?
Vinterrevyen SMIL.
Iscenesættelse: Jan Hertz. Kapelmester: Mickey Pless. Til 29. marts. Billetpris: 245,- inkl. billetnet gebyr. Buffet: 165,-www.roedekroteater.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278