Med over 10.000 i optog og 70.000 ved gravstedet blev 89-året for mordene på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht et værdigt indslag i kampen mod fascisme og ulighed

Radiotårnet på Alexander Platz strækker sig op i den grå berlinske formiddag. Det blinker diskret ned til de tusinder af mennesker, der få kilometer derfra strømmer folk til Frankfurter Tor i det gamle østberlinske kvarter Friedrichshein.
Det er søndag den 13. januar, og dermed tid til atter at mindes mordene på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. De to kommunistiske partigrundlæggere blev myrdet af fascistiske frikorps-soldater den 15. januar 1919.
Hvert år mødes anti-fascistiske grupper fra hele Tyskland og mange europæiske lande for at gå i optog til Hovedkirkegården ved Berlin-Friedrichfelde. Med i demonstrationen er kommunister, socialister, fredsaktivister, autonome og mange andre.
Fra radiovognene lyder opfordringer på tysk om at forholde sig roligt og undgå provokationer fra politi og skinheads. Men trods det massive politiopbud er stemningen afslappet.
Gamle kammerater mødes og trykker hånd. Unge og gamle ruller bannere og transparenter ud. Lidt over klokken 10 sætter de små 10.000 deltagere sig i bevægelse. Minutter efter stråler januar-solen over Frankfurter Allee.

Historie og nutid
Blandt de danske deltagere i optoget er Rose Marie Christensen fra Kommunistisk Parti Sydsjælland. Hun deltager for tiende gang, denne gang som arrangør sammen med sin mand Kjeld 'Nalle' Christensen. De har fyldt en bus med 50 deltagere, og der kommer lige så mange fra Jylland.
- Vi gør det her, fordi vi synes det er vigtigt at mindes de kammerater, men også fordi det er en politisk manifestation om dagsaktuelle problemer og temaer, siger hun til Arbejderen.
Selv om hun har været med så mange gange, vækker turen til Berlin stadig stærke følelser hos Rose Marie Christensen. Et af de faste besøg går om lørdagen til gravpladsen for de faldne sovjetiske soldater under slaget om Berlin 1945.
- Jeg bliver lige bevæget hver gang. Det her er jo ikke en historie men rigtige mennesker, der ofrede deres liv for vores skyld, siger hun.
Men mest af alt er det oplevelsen ved at møde alle mulige slags mennesker til det årlige optog.
- Man får ligesom sådan en slags saltvandsindsprøjtning ved at være her, siger Rose Marie Christensen, og bedyrer, at hun også går forrest, når næste års Berliner-tur skal arrangeres. 90-årsdagen skal gøres til noget særligt.

Menneskelige ikoner
Det brogede hav af røde faner bølger langsomt men sikkert frem mod sit mål. På vejen står driftige berlinere med armene fulde af nelliker, som traditionen tro lægges på det store mindesmærke for de to myrdede kommunister.
Blandt de der følger skikken er Anne Louise, teologistuderende fra Danmark, og hendes mand Benjamin, der er arkitekt. De er med for første gang, og har fået sig en på opleveren under dette års program.
- Vi havde hørt om turen gennem nogle fælles venner, så nu skulle det være, fortæller Anne Louise til Arbejderen. De er begge imponeret af, hvor seriøs stemningen omkring begivenheden i Berlin er.
- Der går ikke bare bajer i den, som hjemme til 1. maj. Jeg har en fornemmelse af, at den seriøsitet, som vi mærker i dag, har været der altid, siger Benjamin. Også han er dybt rørt over at besøge mindesmærket for de to kommunister.
- Jeg synes, at de er ikoner for menneskeligheden. De har gjort noget stort, prøvet at gøre noget og kæmpet en kamp, som kom til at koste dem livet, siger han.
Anne Louise er især fascineret af kvinden Rosa Luxemburg.
- Jeg synes at hun er interessant, fordi hun var kvinde og må have været ret nytænkende og progressiv for sin tid, forklarer Anne Louise. Hun var også bevæget over besøget ved mindesmærket for de sovjetiske faldne.
- Udover at det var en meget smuk mindepark i sig selv, så var det meget lærerigt. Der ligger 7000 eller 8000 mennesker, som man aldrig har hørt om!
- Det er stort, og vi vil meget gerne med igen, slutter Benjamin.
Optoget har nået sit mål ved kirkegården. Tusindvis af deltagere stiller sig tålmodigt op i de lange køer for at vente på at smide deres nellike på mindesmærket for Rosa & Karl. Mange ældre berlinere og andre tilslutter sig demonstrationen her. I alt møder omkring 70.000 op ved mindesmærket.
Blandt dem er Sara på 11 år fra Bornholm. Hun har tit været i Berlin med sin far, men det er første gang, at hun er med til Rosa & Karl-optoget.
- Det er meget spændende på en måde. At gå med i demonstrationen med de mange mennesker og faner. Og så skulle vi op og lægge blomster på graven. Men det var en meget lang tur og det var hårdt, siger Sara. Også hun er helt sikkert med til næste år, hvis hun må for sin far.
Pladsen foran gravpladsen er et myldrende hav af små boder. Her kan man få alt, fra masser af gratis politisk propaganda, til Berliner Currywurst, Glühwein og pommes frites. Rundt omkring spiller hornorkestre, bands og båndoptagere socialistisk musik.
Folkefesten er i gang.