22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Begge kampagnen kom i mål

Begge kampagnen kom i mål

Lørdag, 12. januar, 2008, 00:00:00

722 nye abonnenter siden 15. september. Både indsamling og abonnementskampagne nåede målet.

En fantastisk indsats fra Arbejderens læsere betyder, at målet for abonnementskampagnen blev nået i sidste øjeblik, og at der blev indsamlet over en million kroner til Arbejderen i løbet af sidste år. I alt blev der indbetalt 1.045.000 kroner til støttefonden i 2007.
Dermed er avisens eksistens sikret langt ind i det nye år.
722 nye abonnenter blev tegnet fra den 15. september til årskiftet. Det er langt over det samlede mål på 555.
- Det er avisens meget aktive læsere, som har sikret det flotte resultat. Uden dem havde det aldrig kunne lade sig gøre, siger Birthe Sørensen, Arbejderens redaktør.
- Rigtig mange læsere har indbetalt støttebeløb til avisen i løbet af året, og mange har skaffet nye abonnenter. Lige op til jul fik vi en række donationer til at købe gaveabonnementer for. De kom fra læsere, som ville være sikre på, at vi kom i mål i alle de seks aviskredse, hvor antallet af abonnenter er udslagsgivende for, om avisen kan få portostøtte.
De penge sikrer, at de to aviskredse, Østjylland og Sydsjælland, som ikke nåede helt i mål til den 31. december, også kommer over målstregen.
- Vi vil godt benytte lejligheden til at sige mange gange tak for hjælpen fra vores fantastiske læsere, understreger Birthe Sørensen.
Samtidig lancerer avisen et nyt tilbud til alle abonnenter på papirsavisen. Fra på tirsdag vil de gratis kunne modtage Arbejderen som PDF-fil, aftenen før det pågældende nummer er på gaden. Det betyder, at du kan læse avisen til morgenkaffen og har adgang til den, hvis posten skulle svigte.
Er du interesseret i at få tilsendt avisen som PDF-fil, skal du sende navn, adresse og email-adresse til abo@arbejderen.dk mærket 'PDF-tilvalg'. Bemærk at du ikke kan nøjes med PDF-avisen, på grund af portoreglerne skal du også modtage avisen med posten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur