Tusinder af danskere besøger hvert år Berlin. Berlin har også alt hvad historiske, kulturelt og almindelige interesserede turister kan ønske sig og desuden er det billigt at komme til den tyske hovedstad - for eksempel med DSB`s fridagesferie.
af Bjarne Nielsen
Denne notits er ikke om resterne af muren, Check Point Charlie, Brandenburger Tor. Fjernsynstårnet på Alexanderplatz og andre turistmål, men om fire små perler for socialister og `ossi`-dyrkere.
Rotes Antiquariat
Rødt antikvariat udelukkende med socialistisk/kommunistisk litteratur og kunst. I tusindvis af sjældne og herhjemme uopdrivelige værker, mange 1. udgaver, af alle de progressive og anti-fascistiske forfattere og kunstnere, der har været. Tidsskrifter og magasiner fra tyverne og trediverne, for eksempel AIZ med John Heartfields fotomontager, Rødt Frontkæmpers blad, deres masseorganisationers osv. Man skulle tro, at alt hvad der overlevede fascisterne og deres bålbrændinger er samlet her. En kæmpe oplevelse. Alene at se de mange progressive kunstneres omslag til bøgerne er som at gå på kunstudstilling. Antikvariatet udsender to gange årligt et gennemillustreret katalog, som er gratis. Kan kontaktes på info@rotes-antiquariat.de og ligger i Rungestrasse 20, 10179 Berlin. Åbent mandag - fredag fra 12 - 18.
www.rotes-antiquariat.de
Der Kleine Buchladen
Lille butik ejet af PDS, der fører venstreorienteret og østtysk litteratur, samt en række tidsskrifter. I tilknytning til butikken ligger et lille antikvariat med speciale i DDR litteratur og et mini-marked, hvor mønstersocialisten Frau Kerner, nogle vil huske fra `Goodbye Lenin`, ville kunne få opfyldt alle sine behov. Her er vaskepulver, toiletartikler, husgeråd osv. fra DDR tiden.
Den ligger ved teatret ved Rosa-Luxemburg-Platz i resterne af det gamle Karl-Liebknecht-Haus, hvor KPD`s formand Ernst Thälmann holdt nogle af sine store talere, inden fascisterne smed ham i fængsel.
Åbent mandag - fredag 10-18.30 og lørdag 10-14.
www.kleinerbuchladen.de
Kan kontaktes på info@kleinerbuchladen.de/
Mondos Arts Berlin
Denne butik skal opleves. Det argeste kitsch, blandet med spændende specialiteter, fra DDR findes her. Biksen, som undertegnede mindes i Danmark i halvtredserne under betegnelsen Schous sæbehuse er leveringsdygtige i cd`er med den store arbejdersanger Ernst Busch, gamle arbejderlieder, FDJ kor med mere.
Mellem mange sjove og spændende T-shirt med såvel gamle logoer som nye aktuelle slogans, finder man dvd`er med alle de gamle sovjetiske spillefilm. Lige fra `Stille flyder Don` over Sergei Eisensteins klassikere `Alexander Nevski`, `Oktober`, `Panserkrydseren Potemkin` og `Ivan den Grusomme`. Rent feinsmeckeri til en billig penge. Hertil kommer en del cubanske spillefilm og et hav af indianerfilm!
Litteratur, Kultbier med Leninportræt påført høretelefoner.
Butikken skal opleves!
Schreinerstrasse 57. 10247 Berlin. Åbent mandag-fredag 10-19, lørdag 11-16.
www.mondosarts.de
mail@mondosarts.de
Loppemarkeder
Arbejderens årlige indsamling har vist, at læserne har stor interesse i pins, ordener og lignende. På Grosser Berliner Trødel- und Kunstmarkt, Strasse des 17. juni, Tiergarten, findes i titusindvis af pins, Lenin og Stalin ordener, uniformsdele, soldaterlommeure med Lenin, Stalin og Zhukov, ja selv marskaluniformer har jeg mødt, buster med mere. Uanset hvad man måtte søge, i denne afdeling, findes det her!
Desuden er der masser af litteratur og musik tilbud.
Lørdag-søndag 11-17
Mindre, men i samme kategori som ovenstående, er Kunst - und Nostalgimarkt ved Museumsøen op af Unter den Linden. Her kan man desuden se, hvad unge progressive kunstnere inden for blandt andet smykker og læderdesign har at byde på. Meget fascinerende.
Lørdag-søndag 11-17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278